Nordisk Samarbejde RSS (Skandinavisk)

50 exempel på hållbar konsumtion och produktion

Exemplen, som beskrivs i tre rapporter, omfattar en bred uppsättning möjligheter och aktörer som kan åstadkomma den nödvändiga förändringen, medräknat den offentliga och privata sektorn, forskningssamfundet, ideella organisationer, stadsplanerare och förändringsagenter.

Lösningarna som presenteras inkluderar teman som hållbar livsstil och utbildning, hållbar offentlig upphandling, hållbar turism, konsumentupplysning om HKP, hållbart byggande och hållbara livsmedelssystem, och de är direkt sammankopplade med FN:s 10-åriga ramverk för hållbara konsumtions- och produktionsmönster (10 YFP).

De nyligen publicerade exemplen på bästa praxis i Norden innehåller framgångshistorier och lärdomar om hållbara livsmedelssystem samt hållbara byggnader och hållbart byggande.

Ett exempel som framhålls är framgångsrikt främjande av ekologiskt jordbruk och introduktion av insekter som hållbar mat i Danmark. Innovativa exempel från Island, Finland, Sverige och Norge visar hur utnyttjande av hållbarare byggnadsmaterial, som trä, och/eller tillämpning av ekosystembaserade synvinklar i husdesign och stadsplanering, på ett konkret sätt kan främja klimatanpassad utveckling.

Uppmuntrar uppskalning av åtgärder

Exemplen på bästa praxis har valts bland ett antal nordiska fall av Gaia Consulting och Nordiska ministerrådets HKP-arbetsgrupp.

”De nordiska länderna har aktivt och framgångsrikt arbetat på olika nationella och internationella arenor för att förhindra resursbrist och ohållbar användning av naturresurser. Därtill har de nordiska länderna identifierat och genomfört ett antal innovativa partnerskap som nyttiggör den privata sektorns expertis och affärspotential för en utveckling mot hållbarare konsumtions- och produktionsmönster. Det finns dock stort utrymme för snabbare åtgärder i Norden liksom också internationellt, och dessa exempel är tänkta att bidra till att uppmuntra och skyndsamt skala upp sådana åtgärder,” säger Mikko Halonen från Gaia Consulting.

Alla exempelfall från de tre nordiska studierna har även publicerats på FN:s webbportal för 10YFP, SCP Clearinghouse.

Frøhvelvet på Svalbard hylles av superstjerne

I tillegg til å være skuespiller med roller i serie som One Tree Hill og Chicago P.D. har Bush vist seg som en ivrig miljøforkjemper. Samme dag som hun besøkte Frøhvelvet la hun ut en tweet der hun skriver:


”– Svalbard. 78 grader nord. Faktisk en av de nordligste bebodde byene på planeten. Vi var 45 stykker som ankom på et oppdrag vi visste var viktig. Men vi visste ikke hva vi kunne forvente. Som plottet til en James Bond-film”.

Bush besøkte Frøhvelvet som en gjest av organisasjonen Crop Trust som bidrar til finansieringen av Frøhvelvet. Den nordiske institusjonen Nordic Genressource Center (NordGen) har ansvaret for driften av Frøhvelvet.

I år fyller Frøhvelvet 10 år. Om en drøy uke skal jubileet markeres blant annet med besøk av Norges landbruks- og matminister Jon Georg Dale og generalsekretær i Nordisk ministerråd Dagfinn Høybråten.

Maten, og med det menneskets fremtid, lever og puster av det som finnes bak disse iskrystalldekkede dørene.

Klimaforandringer fører ikke bare til ekstreme værforhold og smeltende polaris. De gjør det også viktigere enn noensinne å bevare det mangfoldet av frøsorter som behøves for å dyrke mat til en økende befolkning
I løpet av de 10 år som har gått siden Frøhvelvet på Svalbard åpnet har nærmere 1 million frøprøver blitt lagt inn i hvelvets store fryselager. Initiativet har allerede båret frukter. Akkurat nå arbeider det internasjonale forskningsinstituttet ICARDA med å gjenskape sin tidligere genbank i Aleppo på andre sikrere steder, ved hjelp av frø som har vært sikkerhetslagret på Svalbard. Uten Frøhvelvet hadde dette ikke vært mulig.

Nettopp dette opptar Sophia Bush som også skrev på sin twitterprofil:
– I tilfelle en katastrofe. Forørkning. Krig. Maten, og med det menneskets fremtid, lever og puster av det som finnes bak disse iskrystalldekkede dørene.

 

Ny nordisk rapport: Finland og Danmark i front på innovation i Norden

Med Finland, Danmark og Sverige som motorer er den nordiske region fortsat blandt de førende i EU – og globalt – på innovation.

Dykker man ned i tallene omkring EUs eco-innovation index finder man Finland på en flot førsteplads med et indeks på 137 i forhold til det europæiske gennemsnit, der er på indeks 100. Danmark er to’er med 126 mens Sverige scorer 115. Der er altså europæiske topplaceringer til de tre nordiske lande, med Finland i spidsen her.

Europæisk konkurrence

Med til billedet hører det, at der er lande uden for Norden, der også præsterer flot og begynder at nærme sig den stærke nordiske region. Blandt dem tælles tidligere low-performere som Letland og Litauen, Slovakiet, Grækenland og Portugal. Omvendt har den nordiske region lagt yderligere afstand til tidligere hårde konkurrenter på grønne løsninger som Østrig, Belgien og Holland.

Ser man på det såkaldte European Innovation Scoreboard – EU kommissionens officielle skala for national opfindsomhed, der baserer sig på 18 variabler - og fastholder EU gennemsnittet i 2010 som indeks 100, ligger alle nordiske lande solidt over.

Her er det Sverige som er førende og ligger i den seneste måling på indeks 143 som Nordens mest innovative nation mod Danmarks 138. Finland ligger i denne måling på 131, mens Norge har foretaget en flot stigning det sidste år og gået fra indeks 100 til 117.

Regionerne satser på forskning

En nøgleforklaring på den stærke innovation kan være prioriteringen af forskningsmidler i Norden. Og her er der en tydelig vækst at spore i rapporten. Ser man på udviklingen i regionernes investeringer i forskning og udvikling fra 2007-2015 har der i centrale områder været en markant stigning.

Desværre falder investeringerne i store dele af Finland, i modsætning til det øvrige Norden, i dele af landet endda helt op til 6 %. Til sammenligning har der været over 6 % vækst i forskningsinvesteringer i regioner som Sønder- og Midtjylland i Danmark, Stockholm og Malmø, såvel som Oslo-området, Sydnorge og hele den nordnorske region.

Nordisk videndeling

State of the Nordic Region udkommer hvert andet år og skal ses som et led i en generel opgradering fra Nordisk Ministerråd i forhold til at bidrage med viden og indsigt til nordiske beslutningstagere.

Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst

- State of the Nordic Region bidrager med en sammenstilling af kundskab og information, der giver et helhedsperspektiv på udviklingen i Norden og hjælper nordiske beslutningstagere til at udforme nye politikker. Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten

Fakta:

State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden over økonomi, demografi, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og meget mere, illustreret med specialdesignede landkort. Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden. Som et led i udgivelsen opstilles et Regional Potential Index – designet af Nordregio, Ministerrådets forskningsenhed for regionaludvikling og planlægning – der viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er ud fra traditionelle, sammenlignelige statistiske parametre.

Kapitelet om innovasjon kan læses her:

Hele rapporten kan læses her:

Norden i vekst

Med Grønland som eneste unntak har det vært befolkningsvekst i alle de nordiske landene de siste ti årene, da vi har økt fra 25 til 27 millioner innbyggere. Den prosentvise veksten er størst i Norge, med 12,3 prosent, etterfulgt av Island med ti, og Nordens mest folkerike land Sverige med 9,7 prosent. Samlet økte Nordens befolkning med 8,1 prosent fra 2007 til 2017. I 2030 ventes det at befolkningen vil ha økt fra de nåværende 27 til nesten 30 millioner.

Veksten vandrer inn

Årsaken til befolkningsveksten i Norden er primært innvandring fra land utenfor regionen. Siden 2000 har 4,3 millioner mennesker innvandret til Norden fra andre land, mens 2,5 millioner har flyttet fra Norden til andre steder i verden. Det gir altså en nettoinnvandring på 1,8 millioner mennesker, som er den primære årsaken til den voksende nordiske befolkningen.

Denne gruppen omfatter både arbeidsinnvandrere, studenter, flyktninger og andre. Sverige har hatt den største tilstrømningen av flyktninger i forhold til landets størrelse – 16,7 asylsøkere per tusen svensker i 2015, da flyktningstrømmen nådde toppen. Det tilsvarende tallet for Norge er 6,0 etterfulgt av Finland med 5,9. I løpet av de siste 20 årene har andelen nordiske innbyggere som er født utenfor regionen, økt fra 6,5 prosent i 1995 til 14,3 prosent i 2015.

Voksende byområder

Urbaniseringen er en tydelig tendens i hele Norden. Fremskrivninger av utviklingen frem mot 2030 viser at regionene rundt København/Malmø, Stockholm, Oslo og Helsingfors vil øke med mer enn ti prosent, og befolkningen i hovedstadsområdene utgjør allerede nå cirka 20 prosent av den samlede befolkningen i Norden. Samtidig vokser en del mellomstore byer likevel raskere enn hovedstadsområdet i land som Danmark og Norge.

Når byene vokser, skyldes det ikke minst at de unge flytter til byene for å studere eller arbeide, og at en svært stor del av innvandrerne ender opp i byene. Det betyr også at selv om befolkningen generelt blir eldre, gjør den det i langt mindre grad i Nordens storbyområder.

Med hensyn til innvandring er bildet likevel mer nyansert når vi ser på alle regionene i Norden samlet. Selv om en stor andel av innvandrerne bosetter seg i større byer, er det hele 310 kommuner av i alt cirka 1200 som opplever befolkningsvekst utelukkende som følge av innvandring.

Befolkningen blir eldre

Generelt blir befolkningen i Norden likevel eldre. Det skyldes primært aldersgruppen fra 65 til 79, der det er svært store årskull, og der relativt flere lever lenger.
Fremskrivninger av rapporten viser videre at befolkningsveksten vil fortsette frem mot 2030, men i et svakt dalende tempo.

Ikke overraskende viser de også at såkalt «old age dependency» øker. I store deler av Finland vil rundt halvparten av den voksne delen av befolkningen i 2030 være eldre enn 65 med den nåværende utviklingen. Og det er bare svært få steder, som for eksempel i det sentrale Stockholm, at fordelingen mellom arbeidstakere og folk i pensjonsalder ikke får en skjevere utvikling. Den relative størrelsen til arbeidsstyrken er faktisk redusert i hele Norden samlet sett, med unntak av Grønland, de seneste ti årene – en utvikling som bare ser ut til å akselerere.

Nordisk kunnskapsdeling

State of the Nordic Region og en rekke andre utgivelser er et resultat av Nordisk ministerråds økte satsing på å bidra med ny kunnskap og innsikt til nordiske beslutningstakere på tvers av landegrensene.

Rapporten fremhever og forklarer så vel suksess som utfordringer på viktige samfunnsområder. Dette er nordisk samarbeid på sitt aller beste

– State of the Nordic Region bidrar med en sammenstilling av kunnskap og informasjon som gir et helhetsperspektiv på utviklingen i Norden og hjelper nordiske beslutningstakere i utformingen av ny politikk. Rapporten fremhever og forklarer så vel suksess som utfordringer på viktige samfunnsområder. Dette er nordisk samarbeid på sitt aller beste, sier generalsekretær i Nordisk ministerråd Dagfinn Høybråten.

Rapporten er produsert av Nordregio, ministerrådets forskningssenter for regionalutvikling, som har lagd tilsvarende rapporter i en årrekke, men som nå girer opp med en enda mer ambisiøs utgivelse enn tidligere. Utover demografi, økonomi og arbeidsmarked er det kapitler om digitalisering, bioøkonomi, helse og kultur. Les mer på www.norden.org/nordicregion2018.

Fakta:

Norden samlet sett: Befolkningsveksten var på 8,1 prosent fra 2007 til 2017, og økningen via innvandring var på 5,8 prosent. Veksten i innbyggertallene i byene var på 7,5 prosent fra 2011 til 2016.

  • DK: Befolkningsveksten fra 2007 til 2017 var på 5,5 prosent. Frem mot 2030 er det ventet at 80 prosent av veksten vil skje i København-området og Øst-Jylland samt Odense-området. Men generelt ligger veksten i byene i Danmark under det nordiske gjennomsnittet, med en økning på rundt 4,3 prosent i perioden 2011 til 2016, da den samlede befolkningsveksten i landet var på 2,6 prosent. 
  • FI: Befolkningsveksten var på 4,3 prosent fra 2007 til 2017 – en av de laveste i Norden. Veksten er mer spredt enn i land som Danmark og Sverige, men fremdeles konsentrert i få bykorridorer i sør. I store områder i nord vil over halvparten av befolkningen over 15 år være eldre enn 65 i 2030.
  • IS: Befolkningen økte med ti prosent fra 2007 til 2017, og innvandringen utgjorde bare to prosent, som er den laveste andelen av innvandrere i Norden i perioden. Samtidig er Island det landet i Norden der den minste andelen av befolkningen er over 65.
  • NO: Norge har den raskest voksende befolkningen i Norden med en vekst på 12,3 prosent fra 2007 til 2017, hvorav innvandringen står for to tredeler – den største andelen i Norden. Veksten i byene ligger helt på topp med en økning på hele 9,4 prosent fra 2011 til 2016, da den samlede veksten i landet var på seks prosent. Frem mot 2030 ventes det at byveksten særlig vil skje rundt Oslo og langs kysten.
  • SV: Sverige hadde en befolkningsvekst på 9,7 prosent fra 2007 til 2017. Den største veksten frem mot 2030 er ventet i et belte fra Stockholm og sørover mot Malmø. Sverige har nordisk rekord i befolkningsvekst i byene, med en økning i antallet innbyggere i byene på hele 10,5 prosent fra 2011 til 2016, da den samlede økningen i landet var på 4,6 prosent.
State of the Nordic Region 2018

State of the Nordic Region er en unik samling sammenlignbare data og kart over økonomi, migrasjon, sysselsetting, utdanning, energi, innovasjon, teknologi og kulturvaner i alle de nordiske landene, på regionalt nivå. Rapporten inneholder blant mye annet en Regional Potential Index, som fremhever høydehoppere og tapere blant de 74 regionene i de nordiske landene. State of the Nordic Region utgis av Nordregio annethvert år og er utarbeidet på vegne av Nordisk Ministerråd.

Les mer på:

Ny nordisk rapport: Nordboere er storforbrugere af kultur

En detaljeret læsning af tallene i State of the Nordic Region afslører, at islændinge i gennemsnit går 4.2 gange i biografen om året. Der er et godt stykke vej ned til nordmændene på andenpladsen med 2.5 årligt besøg

Til gengæld halter det lidt mere med danskernes biografforbrug. Her går danskerne i gennemsnit 2.3 gange i biografen om året, hvilket er et stykke fra førstepladsen. Sverige og Finland ligger på henholdsvis 1.8 og 1.6 årlige biografbesøg pr. indbygger.

Tredjepladsen indtager danskerne også, når det kommer til antal biografer. I Danmark er der 163 biografer, hvorimod Sverige tager førstepladsen med 418 biografer fordelt ud over hele landet, mens Norge tager andenpladsen med 201 biografer. Til sammenligning har Island kun 15 biografer. Men sammenholder man antallet af biografer med indbyggertallet er Island relativt set det land, der har flest biografer; 0.45 pr. 10.000 indbyggere, fulgt af Sverige med 0.42 pr. 10.000 indbyggere og Norge med 0.39 pr. 10.000 indbyggere. Her er Danmark helt nede på 0.29 pr. 10.000 indbyggere.

Bibliotekerne populære i Finland

Stort set alle større byer i Norden har mindst ét offentligt bibliotek og generelt er de nordiske befolkninger flittige biblioteksgængere. Men i forhold til biblioteksbesøgende topper Finland listen i Norden det og finnerne bruger bibliotekerne op imod dobbelt så meget som nordmændene.

Sammenlagt er det de tre nordiske hovedstæder Helsinki, Stockholm og København, som har flest biblioteksbesøgende; Helsinki har 6.3 millioner besøgende til 37 biblioteker, Stockholm har 6 millioner til 45 biblioteker, København har 4.6 millioner besøgende til 20 biblioteker. Oslo har kun 20 biblioteker og er samtidigt også den hovedstadsregion med færrest biblioteksbesøgende - blot 2.5 millioner om året.

Sverige har flest museer

Når det kommer til museer er Sverige klart de største i Norden. Stockholm og København har flest museer - og flest antal besøgende på dem – blandt alle nordiske byer

Den sydsvenske og storkøbenhavnske region skiller sig ud som Nordens museums-højborg: København, Helsingør og Fredensborg samt Malmø og Helsingborg har samlet set i alt 5.5 millioner besøgende om året og det er mere end nogen anden region i Norden.

Men Stockholm er enkeltstående den by, der har flest museer – og flest besøgende på dem. Faktisk har de stockholmske museer hele tre gange så mange besøgende som de københavnske alt i alt og dobbelt så mange som regionen omkring København.

State of the Nordic Region udkommer hvert andet år og skal ses som et led i en generel opgradering fra Nordisk Ministerråd i forhold til at bidrage med viden og indsigt til nordiske beslutningstagere.

- State of the Nordic Region bidrager med en sammenstilling af kundskab og information, der giver et helhedsperspektiv på udviklingen i Norden og hjælper nordiske beslutningstagere til at udforme nye politikker. Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten.

State of the Nordic Region er udarbejdet af Nordregio, ministerrådets forskningscenter for regionaludvikling og kapitlet om kultur er lavet i samarbejde med Kulturanalys Norden.

Fakta:

State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden over økonomi, demografi, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og meget mere, illustreret med specialdesignede landkort. Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden. Som et led i udgivelsen opstilles et Regional Potential Index – designet af Nordregio, Ministerrådets forskningscenter for regionaludvikling og planlægning – der viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er ud fra traditionelle, sammenlignelige statistiske parametre.

Kapitlet om kultur kan læses her:

Hele rapporten kan læses her:

Foreslå kandidater til Nordisk Råds miljøpris 2018

Kriterier for nominerede

Miljøprisen tildeles en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person, som på forbilledlig vis har formået at integrere hensynet til miljø i sin virksomhed eller i sit virke eller på anden måde har udøvet en ekstraordinær indsats for miljøet. Den eller det, som prisbelønnes, skal have et nordisk perspektiv og virke i Norden og/eller i relation til parter udenfor Norden.

Årets tema og dit forslag

Med årets tema vil den nordiske bedømmelseskomité promovere initiativer som støtter FNs nye bæredygtige udviklingsmål for 2030, men ”livet i havet“ er netop udviklingsmål nr 14 på FNs agenda.

– Havet betyder meget for os i Norden. Det binder vores lande sammen. Og mange af vores vigtigste ressourcer kommer fra havet, ligesom vi har en stor søfartsindustri. Derfor ligger det i vores interesse at beskytte havet – det er også vores ansvar, siger Cilia Holmes Indahl, direktør for bærekraft i Aker BioMarine og formand for bedømmelseskommitéen.

– Norden er en foregangsregion for bæredygtige løsninger, og vi ser frem til at modtage normineringer af nordiske initiativer, som bidrager til at beskytte livet i havet – regionalt og globalt, siger Holmes Indahl.     

Kender du en nordisk erhvervsvirksomhed, organisation eller person, som gør en indsats for at beskytte livet i havet? Så nominér din kandidat med max. en A4 sides begrundelse. Fristen for nominering af kandidater er mandag 14. maj 2018.

Om prisen og prisuddelingen

Med Nordisk Råds miljøpris vil det nordiske samarbejde løfte og promovere de bedste og mest nyskabende initiativer, som støtter og manifisterer den politiske agenda indenfor miljø, klima og bæredygtighed i Norden. Listen af nominerede til Nordisk Råds miljøpris offentliggøres i september og prisen bliver overrakt for 24. gang ved Nordisk Råds prisuddeling 30. oktober 2018 i Oslo. Vinderen modtager 350.000 danske kroner.

Tidligere vindere

2017 RePack fra Finland (genbrugsemballage til e-handel)
2016 Too Good To Go fra Danmark (digital innovation som støtter bæredygtig livsstil)
2015 Energiselskabet SEV fra Færøerne (grøn elektrificering)
2014 Reykjavik Kommune i Island (bredt og målbevidst miljøengagement)
2013 Selina Juul fra Danmark (kampen mod madspild)

Integration och god arbetsmiljö ska få fler nordbor i jobb

De nordiska regeringarna är överens om vad de ska samarbeta om inom arbetslivsområdet kommande fyra år. Deras prioriteringar går att läsa i det nya samarbetsprogrammet för arbetsliv som just trätt i kraft.

Länderna kommer att samarbeta inom fyra insatsområden:

  •  Att öka deltagandet på arbetsmarknaden för utsatta grupper och stärka matchningen mellan utbud och efterfrågan på kompetens.
  • Att säkra en bra arbetsmiljö för både kvinnor och män så att fler orkar jobba längre.
  • Att värna den nordiska trepartsmodellen och säkra en bra balans mellan flexibilitet och arbetstagarskydd.
  • Att stärka etablering, integration och mobilitet på den nordiska arbetsmarknaden. 
Länderna lär av varandra

På dessa områden kommer länderna alltså att utreda, analysera och diskutera varandras erfarenheter och bästa praxis. Och -  när det är lämpligt – formulera gemensamma ståndpunkter och målsättningar.

Det nya samarbetsprogrammet börjar gälla precis när Sverige övertagit ordförandeskapet i ministerrådet. Nordiska ministerrådet för arbetsliv leds av Ylva Johansson,  arbetsmarknads- och etableringsminister i Sverige.

Satsning på utrikesfödda kvinnor

Hon kommer i vår att presentera en kunskapsöversikt över utrikesfödda kvinnors etablering på arbetsmarknaden, och kommer även att stå värd för en konferens om framtidens arbetsmarknad.

- Den nordiska arbetsmarknadsmodellen fungerar väl och väcker idag stort internationellt intresse. Under vårt ordförandeskap vill vi utveckla den genom att sätta fokus på framtidens arbetsmarknad och etablering av nyanlända kvinnor, säger Ylva Johansson.

Norden är EN arbetsmarknad

Samarbetsprogrammet slår fast att den gemensamma arbetsmarknaden utgör en hörnsten i det nordiska samarbetet, och att en stor och kompetent arbetsstyrka är nordens starkaste resurs.

Det pekar också ut en rad utmaningar inom arbetslivsområdet, som hur digitalisering, ökad globalisering och den åldrande befolkningen kommer att påverka framtidens jobb.

 

Sök stöd för miljöprojekt om friluftsliv och biologisk mångfald

Projekt kan få upp till 500 000 danska kronor per år från Nordiska ministerrådets ekosystemgrupp (TEG). Inför 2019 prioriterar TEG projekt som fokuserar på

 

- naturturismens och friluftslivets påverkan på biologisk mångfald och värdefulla natur- och kulturmiljöer, samt

- frågor om invasiva arter och sjukdomsutbrott bland landlevande och limniska arter som hotar den biologiska mångfalden i Norden.

Vem kan söka?

Nationella och regionala myndigheter, kommuner, universitet och högskolor, samt icke vinstdrivna organisationer kan söka bidraget. 

Ansökningskriterier

Projekt om hållbart friluftsliv ska bidra till ett hållbart användande av natur- och kulturmiljöer. Projekten ska ge konkreta förslag till lösningar och verktyg som är användbara i Norden för att minska negativa effekterna av naturturism och friluftsliv.

De projekt som berör hot mot den biologiska mångfalden ska bidra till att exempelvis minska och hindra smittspridning mellan geografiska områden och arter hindra etablering och minska utbredningen av invasiva främmande arter 

För att ett projekt ska kunna söka bidraget måste det inkludera aktörer från minst tre nordiska länder. Det måste även vara väl förankrat i de nordiska miljö- eller kulturarvsförvaltningarna. Rena forskningsprojekt finanserias inte. 

Sista ansökningsdag är 18 juni 2018. 

Ny nordisk rapport: Island og Danmark er førende på det digitale

Norden har en stærk udvikling i udbredelsen og anvendelsen af internettet og blandt alle de nordiske lande er det Island og Danmark, der skiller sig mest positivt ud.

Udbredelsen af det hurtige bredbånd, Next Generation Access, er en af de væsentligste faktorer, der medvirker til at styrke digitaliseringen og sikre en effektiv kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder. Det kan derudover ikke mindst sikre en høj konkurrenceevne for de nordiske virksomheder.

I udrulningen af det hurtige bredbånd er Island i front. Hele 95 % af befolkningen har adgang til det hurtige net. Herefter følger Danmark med 93 % af befolkningen. Det skal ses i sammenligning med et europæisk gennemsnit på blot 76 % og bekræfter således billedet af en gennemdigitaliseret nordisk region. Danmark og Island bliver dog slået af Malta, med 100 % dækning af hurtigt bredbånd.

Digitale borgere

Helt siden 1990’erne har det været en politisk prioritet i de nordiske lande at gøre borgernes kontakt med offentlige myndigheder digital. Her er Norden meget langt fremme, med Danmark i front. Mens det europæiske gennemsnit for borgere med internetadgang, der har gennemført en digital henvendelse til det offentlige, er så lav som 34 %, ligger den markant højere i de nordiske lande. Danmark tager klart førertrøjen med 73 %, efterfulgt af Norge og Finland med 63 % og Sverige med 50 %. For Islands vedkommende mangler de nyeste tal, men i 2014 var tallet så højt som 68 %.

En anden måde at anskue digitaliseringen på, er omfanget af folk, der aldrig har været på nettet. Nordisk Ministerråd har samlet tal for de forskellige områder i Norden, og her viser det sig ikke overraskende, at det er de store byer, der er mest digitale. I København, Oslo og Stockholms-regionerne er det blot 1 % af borgerne, der aldrig har været på nettet, mens det er 2 % i Helsingfors. I de nordiske regioner, hvor færrest har været på nettet ligger tallet på max 7-8 %. Ser man på gennemsnittet for EU, er det 14 % af borgerne, der aldrig har været på internettet. Så også her trækker Norden klart fra på digitaliserings-dagsordenen.

State of the Nordic Region udkommer hvert andet år og skal ses som et led i en generel opgradering fra Nordisk Ministerråd i forhold til at bidrage med viden og indsigt til nordiske beslutningstagere.

- State of the Nordic Region bidrager med en sammenstilling af kundskab og information, der giver et helhedsperspektiv på udviklingen i Norden og hjælper nordiske beslutningstagere til at udforme nye politikker. Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten.

Fakta:

State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden over økonomi, demografi, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og meget mere, illustreret med specialdesignede landkort. Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden. Som et led i udgivelsen opstilles et Regional Potential Index – designet af Nordregio, Ministerrådets forskningscenter for regionaludvikling og planlægning – der viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er ud fra traditionelle, sammenlignelige statistiske parametre.

Kapitel om digitalisering kan læses her:

 Hele rapporten kan læses her:

 

Ny nordisk rapport: Finland är pressat, men Ålands ekonomi går framåt

State of the Nordic Region har tagits fram av Nordregio, Nordiska ministerrådets forskningscenter för regional utveckling och planering, och ges ut vartannat år.

Finland klarar sig ganska dåligt på en rad olika parametrar i jämförelse med de övriga nordiska länderna. Särskilt de nordligaste regionerna sticker ut, inte minst när det gäller demografin. Enligt en befolkningsprognos kommer ungefär hälften av den vuxna befolkningen här vara äldre än 65 år när vi når 2030.

Men Åland klarar sig mycket bättre än resten av Finland och har bland annat mycket hög sysselsättning och befolkningstillväxt, inte minst till följd av invandring.

Nordens status

Ser man på de övergripande slutsatserna i State of the Nordic Region kan man glädjas åt att såväl ekonomin som arbetsmarknaden i Norden går bättre än EU-genomsnittet. I denna jämförelse är länderna i Norden också relativt bra på att locka utländska investeringar – 7 procent av de totala utländska direktinvesteringarna i Europa går till de nordiska länderna, trots att de utgör endast 4 procent av befolkningen.

Den goda ekonomin stöds av två trender: Norden är fortfarande ett av de mest digitaliserade områdena i EU och vi fortsätter att vara starkare än de omgivande regionerna inom innovation, även om försprånget har minskat. Rapporten pekar också på den stora potentialen i bioekonomin, alltså hållbar tillväxt baserad på naturresurser.

Men ser man på det statistiska materialet finns det också områden där man kan hissa en varningsflagg: Befolkningen åldras trots invandring och inflyttning som koncentreras allt mer runt de stora städerna – och så finns det utmaningar med integrationen av invandrare på arbetsmarknaden.

- State of the Nordic Region bidrar med en sammanställning av kunskap och information som ger ett helhetsperspektiv på utvecklingen i Norden och hjälper nordiska beslutsfattare att utforma ny politik. I rapporten framhålls och förklaras såväl framgångar som utmaningar på viktiga samhällsområden. Det här är nordiskt samarbete när det är som absolut bäst, säger Nordiska ministerrådets generalsekreterare Dagfinn Høybråten.

Fakta:

State of the Nordic Region är en unik samling av data från hela Norden om ekonomi, demografi, sysselsättning, utbildning och mycket mer, illustrerad med specialdesignade landkartor. Rapporten ges ut vartannat år av Nordiska ministerrådet och tar så att säga temperaturen på regioner och kommuner i Norden. Som ett led i utgivningen utformas ett index för regional potential – designad av Nordregio, Nordiska ministerrådets forskningscenter för regional utveckling och planering – som visar hur dynamiska de 74 regionerna i Norden är utifrån traditionella, jämförbara statistiska parametrar.

Hela rapporten kan läsas här: 

Ny Nordisk rapport: Grønland eneste land med faldende befolkningstal i Norden

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd, State of the Nordic Region, analyserer nøgletal fra de nordiske lande og sammenligner dem på tværs af grænser og regioner. I Grønland er det især det faldende befolkningstal, der skiller sig ud. Men landet ligger også ret lavt placeret når man ser på uddannelsesniveau og beskæftigelsesgrad.

Til gengæld er Grønland det eneste land i Norden, hvor arbejdsstyrken relativt set ikke er faldet over de sidste ti år, men hvor der tværtimod har været en svag stigning i den andel af befolkningen, der er mellem 15 og 65 år.

State of the Nordic Region belyser mange udfordringer og de problemer, der kan kobles til et lavt uddannelsesniveau diskuteres allerede flittigt i Grønland

- State of the Nordic Region belyser mange udfordringer og de problemer, der kan kobles til et lavt uddannelsesniveau diskuteres allerede flittigt i Grønland. Når det er sagt, så må vi ikke glemme, at der findes muligheder for større samarbejde indenfor Norden og en række stærke netværk, som har stor interesse for den arktiske region og blik for den rige kultur, som Grønland kan byde på, udtaler Mats Bjerde, direktør for NAPA, Nordens Institut i Grønland.

Status på Norden

Ser man de overordnede konklusioner i State of the Nordic Region kan man glæde sig over, at såvel økonomien som arbejdsmarkedet i Norden har det bedre end EU gennemsnittet. I den relation er landene i den nordiske region også relativt set gode til at tiltrække udenlandske investeringer – faktisk går 7% af den samlede såkaldte Foreign Direct Investment i Europa til de nordiske lande, selvom de kun udgør 4% af befolkningen.

Den gode økonomi støttes af to tendenser: Norden er fortsat et af de mest digitaliserede områder i EU og vi er fortsat stærkere end de omkringliggende regioner på innovation, om end det forspring er mindsket. Rapporten peger også på det store potentiale, der ligger i bioøkonomien, altså bæredygtig vækst baseret på naturressourcer.

Ser man på det statistiske materiale er der dog også områder, hvor det kan rejses et advarselsflag: Befolkningen er aldrende trods indvandring og tilflytning, den samler sig stadigt mere omkring de store byer – og så er der udfordringer med integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst

- State of the Nordic Region bidrager med en sammenstilling af kundskab og information, der giver et helhedsperspektiv på udviklingen i Norden og hjælper nordiske beslutningstagere til at udforme nye politikker. Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten

Fakta:

State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden over økonomi, demografi, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og meget mere, illustreret med specialdesignede landkort. Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden. Som et led i udgivelsen opstilles et Regional Potential Index – designet af Nordregio, Ministerrådets forskningscenter for regionaludvikling og planlægning – der viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er ud fra traditionelle, sammenlignelige statistiske parametre.

Hele rapporten kan læses her:

www.norden.org/snr2018

Ny nordisk rapport: Færøerne topper vækstrater i Norden

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd, State of the Nordic Region, analyserer nøgletal fra de nordiske lande og sammenligner dem på tværs af grænser og regioner.

Færøerne skiller sig især ud ved de høje vækstrater, man har set de senere år. Men de færøske kommuner er også blandt de mest fremadstormende i det Regional Potential Index, der udarbejdes i forbindelse med rapporten.

Status på Norden

Ser man de overordnede konklusioner i State of the Nordic Region kan man glæde sig over, at såvel økonomien som arbejdsmarkedet i Norden har det bedre end EU gennemsnittet. I den relation er landene i den nordiske region også relativt set gode til at tiltrække udenlandske investeringer – faktisk går 7% af den samlede såkaldte Foreign Direct Investment i Europa til de nordiske lande, selvom de kun udgør 4% af befolkningen.

Den gode økonomi støttes af to tendenser: Norden er fortsat et af de mest digitaliserede områder i EU og vi er fortsat stærkere end de omkringliggende regioner på innovation, om end det forspring er mindsket. Rapporten peger også på det store potentiale, der ligger i bioøkonomien, altså bæredygtig vækst baseret på naturressourcer.

Ser man på det statistiske materiale er der dog også områder, hvor det kan rejses et advarselsflag: Befolkningen er aldrende trods indvandring og tilflytning, den samler sig stadigt mere omkring de store byer – og så er der udfordringer med integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst

- State of the Nordic Region bidrager med en sammenstilling af kundskab og information, der giver et helhedsperspektiv på udviklingen i Norden og hjælper nordiske beslutningstagere til at udforme nye politikker. Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten

Fakta:

State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden over økonomi, demografi, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og meget mere, illustreret med specialdesignede landkort. Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden. Som et led i udgivelsen opstilles et Regional Potential Index – designet af Nordregio, Ministerrådets forskningscenter for regionaludvikling og planlægning – der viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er ud fra traditionelle, sammenlignelige statistiske parametre.

Hele rapporten kan læses her:

Ny nordisk rapport: Dansk økonomi haler ind på Norge

En ny rapport fra Nordisk Ministerråd, State of the Nordic Region, analyserer nøgletal fra de nordiske lande og sammenligner dem på tværs af grænser og regioner.

Ud over økonomi, ser rapporten blandt andet på demografi og arbejdsmarkedsforhold i Norden. Danmark har blandt andet ligesom alle øvrige nordiske lande haft et relativt fald i den samlede arbejdsstyrke i perioden 2007-2017. Kun Grønland skiller sig her ud med en svag procentuel stigning i befolkningsgruppen i den arbejdsføre alder.

Til gengæld har Danmark relativt stor succes med at skabe vækst regionalt og befolkningstilvæksten er lidt mere jævnt bredt ud over landet end i eksempelvis Sverige, hvor væksten er mere koncentreret omkring Stockholm og de større byer det sydlige Sverige.

Danmark har en meget stabil og jævn udvikling

- Danmark har en meget stabil og jævn udvikling. Når man er ved at hale ind på Norge sådan rent økonomisk skyldes det naturligvis i høj grad en dårlig konjunktur i broderlandet mod nord efter de senere års nedgang i oliepriserne. Men der er mange positive signaler i Danmark, udtaler Kjell Nilsson, Direktør for Nordregio, Ministerrådets forskningscenter for regional udvikling og planlægning, som står bag rapporten.

Status på Norden

Ser man de overordnede konklusioner i State of the Nordic Region kan man glæde sig over, at såvel økonomien som arbejdsmarkedet i Norden har det bedre end EU gennemsnittet. I den relation er landene i den nordiske region også relativt set gode til at tiltrække udenlandske investeringer – faktisk går 7% af den samlede såkaldte Foreign Direct Investment i Europa til de nordiske lande, selvom de kun udgør 4% af befolkningen.

Den gode økonomi støttes af to tendenser: Norden er fortsat et af de mest digitaliserede områder i EU og vi er fortsat stærkere end de omkringliggende regioner på innovation, om end det forspring er mindsket. Rapporten peger også på det store potentiale, der ligger i bioøkonomien, altså bæredygtig vækst baseret på naturressourcer.

Ser man på det statistiske materiale er der dog også områder, hvor det kan rejses et advarselsflag: Befolkningen er aldrende trods indvandring og tilflytning, den samler sig stadigt mere omkring de store byer – og så er der udfordringer med integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet.

Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst

- State of the Nordic Region bidrager med en sammenstilling af kundskab og information, der giver et helhedsperspektiv på udviklingen i Norden og hjælper nordiske beslutningstagere til at udforme nye politikker. Rapporten fremhæver og forklarer såvel succeser som udfordringer på vigtige samfundsområder. Dette er nordisk samarbejde, når det er absolut bedst, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten

Fakta:

State of the Nordic Region er en unik samling af data fra hele Norden over økonomi, demografi, arbejdsmarkedsforhold, uddannelse og meget mere, illustreret med specialdesignede landkort. Rapporten udgives hvert andet år af Nordisk Ministerråd og tager så at sige temperaturen på regioner og kommuner i Norden. Som et led i udgivelsen opstilles et Regional Potential Index – designet af Nordregio, Ministerrådets forskningscenter for regionaludvikling og planlægning – der viser, hvor dynamiske de 74 regioner i Norden er ud fra traditionelle, sammenlignelige statistiske parametre.

Hele rapporten kan læses her: www.norden.org/nordicregion2018

Et stærkt lovgivningssamarbejde kan gøre Norden til verdens mest integrerede region

Analysen undersøger udfordringerne og mulighederne for det nordiske lovgivningssamarbejde, og den indeholder en række forslag til et stærkt lovgivningssamarbejde, som kan øge den nordiske integration og fremme den nordiske model udadtil.

En revitalisering af lovgivningssamarbejdet kan forebygge grænsehindringer for borgere og virksomheder og styrke nordisk integration.

– Denne rapport er et vigtigt bidrag til den igangværende reform af det nordiske samarbejde. En revitalisering af lovgivningssamarbejdet kan forebygge grænsehindringer for borgere og virksomheder og styrke nordisk integration, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten.

Det nordiske lovgivningssamarbejde, som har eksisteret siden slutningen af 1800-tallet, og som udgør grundlaget for fællesnordisk lovgivning om eksempelvis aftaleret og ophavsret, har ændret sig i løbet af de sidste 20-30 år. Samarbejdet handler i dag primært om udveksling af information og erfaringer landene imellem.

I sin analyse konstaterer professor Backer, at en større viden om Helsingforsaftalen fra 1962, hvor landene blandt andet aftalte at føre et nært lovgivningssamarbejde inden for privatret og strafferet, samt om andre relevante områder, vil kunne bidrage til at styrke det nordiske samarbejde. Professor Backer har også fundet ud af, at der er forskel på, i hvilken udstrækning landene drager nytte af information og erfaringer fra andre nordiske lande eller tager hensyn til effekterne af mobiliteten mellem landene, når de udarbejder ny lovgivning. Der er desuden mulighed for at samarbejde om udformning og implementering af EU/EØS-retsakter, hvilket ikke altid varetages i det nordiske samarbejde.

For at gennemføre dette kræves der dog både politisk vilje i landene, og at embedsmændene har tilstrækkelige ressourcer.

– Jeg har valgt at fremhæve 13 prioriterede forslag, som sammen kan styrke det nordiske lovgivningssamarbejde og bidrage til at gøre Norden til den mest integrerede region i verden. For at gennemføre dette kræves der dog både politisk vilje i landene, og at embedsmændene har tilstrækkelige ressourcer, siger Inge Lorange Backer.

Professor emeritus Inge Lorange Backer har lang erfaring inden for nordisk retsligt samarbejde som ekspeditionschef for lovafdelingen i justitsministeriet i Norden og som professor i retsvidenskab ved Universitetet i Oslo.

Baggrund

Det nordiske lovgivningssamarbejde er en central del af det nordiske samarbejde, som blev formaliseret i samarbejdsaftalen fra 1962 (Helsingforsaftalen). De nordiske lande har dog ført et aktivt lovgivningssamarbejde siden slutningen af 1800-tallet.

Det er grundlæggende for det nordiske lovgivningssamarbejde, at landene beholder deres fulde suverænitet som lovgivere, og at de fører et samarbejde med varierende ambitionsniveauer i spørgsmål, hvor landene har fælles interesser og målsætninger.

Ifølge Helsingforsaftalen er ambitionsniveauet for lovgivningssamarbejdet højest, når det gælder privatret (civilret) og strafferet, men det kan også berøre andre områder af det nordiske samarbejde. Landene skal også underrette hinanden, hvis de ændrer i lovgivning, som er blevet udarbejdet inden for det nordiske samarbejde. 

Frem til slutningen af 1900-tallet var det nordiske lovgivningssamarbejde præget af store fælles lovgivningsprojekter, som resulterede i fællesnordisk lovgivning på flere områder inden for aftaleret og ophavsret. I løbet af de seneste 25-30 år har dette samarbejde ændret karakter og består nu primært af udveksling af information og erfaringer mellem embedsmænd.

I anden runde af den igangværende reform af det nordiske samarbejde, Nyt Norden 2.0, konstaterede de nordiske samarbejdsministre, at der var grund til at undersøge potentialet for at revitalisere det nordiske lovgivningssamarbejde for at styrke den nordiske integration. Professor emeritus Inge Lorange Backer fik til opgave at udarbejde en sådan analyse af det nordiske lovgivningssamarbejde.

Professor Backers analyse beskriver den historiske baggrund for det nordiske lovgivningssamarbejde og redegør for udfordringer og muligheder i samarbejdet under hensyntagen til EU-rettens indtog i det nordiske samarbejde og en stadig mere foranderlig politisk virkelighed. Backer konstaterer, at et stærkt nordisk lovgivningssamarbejde kan bidrage til at gøre Norden til verdens mest integrerede region i tråd med de nordiske statsministres erklæring fra 2016. Det kan forbedre kvaliteten af den nationale lovgivning, forebygge grænsehindringer og styrke den nordiske model udadtil. Politisk vilje og tilstrækkelige ressourcer hos de nationale embedsværk er dog vigtige forudsætninger for et stærkt nordisk lovgivningssamarbejde.

I sin analyse beskriver Backer en række generelle tiltag, som kan styrke det nordiske lovgivningssamarbejde, og en række områder inden for jura og dagligliv, hvor et sådant arbejde kan være relevant. Heraf prioriterer Backer 13 forslag, som sammen kan bidrage til en øget nordisk integration. Disse forslag har blandt andet til formål at forbedre forankringen af Nordisk Råds forslag til lovgivningssamarbejde, at forbedre mulighederne for at samarbejde om nationale lovgivningsinitiativer og lovgivningsinitiativer fra EU/EØS og at forebygge nye grænsehindringer som følge af lovændringer eller nye lovforslag. Forslagene handler også om et stærkt lovgivningssamarbejde om digitalisering, sundhed, aktieselskaber, forhold for samlevende, strafferet og internationale konventioner.

 Du kan downloade rapporten her:

Ny rapport: Norden vokser og er stærk

Den nordiske befolkning vokser og koncentreres i stigende grad i byerne. Befolkningens gennemsnitsalder stiger også, mens et voksende antal personer har en udenlandsk baggrund. Alle disse tendenser forventes at fortsætte i de kommende år.

I 2030 forventes Norden at have 29 millioner indbyggere, hvilket er en stigning på mere end 10 % i forhold til de 26 millioner i dag. I løbet af de seneste ti år er befolkningen vokset hurtigere, men også blevet ældre hurtigere, end i mange andre europæiske lande. Denne tendens påvirker dog ikke alle kommuner i Norden i lige høj grad. Væksten foregår primært i byområderne, mens mange afsidesliggende og tyndtbefolkede områder oplever affolkning og en kraftig stigning i befolkningens gennemsnitsalder.

En stor del af befolkningstilvæksten skyldes immigration. Faktisk øgede cirka 26 % af alle kommuner i de nordiske lande deres indbyggertal mellem 2011 og 2016 udelukkende på grund af international migration. Som en konsekvens af dette er spørgsmålet om, hvordan man bedst sikrer integrationen af de nyankomne, blevet stadig mere relevant, og det vil utvivlsomt fortsat være en central problemstilling i de kommende år.

En stærk økonomi med geografiske variationer

Når det gælder den økonomiske udvikling, klarer de nordiske lande sig generelt klart bedre end gennemsnittet for EU til trods for de fortsatte efterdønninger efter finanskrisen. Set fra et makroregionalt perspektiv er Norden en meget sammenhængende region. Ikke desto mindre er der store og økonomisk signifikante variationer på regionalt plan.

Ser man nærmere på de enkelte lande, viser det sig, at mange af de tyndtbefolkede områder halter længere og længere efter storbyerne. De nordlige dele af Danmark, Finland og Sverige ligger dog alle højt placeret på det mere bredt skuende European Social Progress Index.

Norden er fortsat en attraktiv region for udenlandske investeringer og står for 7 % af Europas samlede indgående direkte investeringer (FDI), selvom landene kun udgør en lille del af den samlede europæiske befolkning (mindre end 4 %).

Overordnet set er den nordiske økonomi sund, og på trods af udfordringer i form af forandringer på det globale marked er de nordiske lande kommet sig imponerende hurtigt efter finanskrisen.

Når det gælder den økonomiske udvikling, klarer de nordiske lande sig generelt klart bedre end gennemsnittet for EU til trods for de fortsatte efterdønninger efter finanskrisen. Et blomstrende, men delvist segregeret arbejdsmarked

Norden er kommet stærkt igen efter finanskrisen. Sverige har den højeste beskæftigelsesgrad i EU, mens Island har den højeste beskæftigelsesgrad i Europa som helhed. En høj beskæftigelsesgrad blandt kvinder er et særkende og en fundamental egenskab ved de nordiske arbejdsmarkeder. Finland og Danmark har siden 2008 oplevet et fald i deres arbejdsstyrke i absolutte tal, mens Norges har stabiliseret sig.

Lønstrukturerne og det lave antal ufaglærte jobs i den nordiske model gør det til en udfordring for nyankomne immigranter at blive integreret på arbejdsmarkedet. Alt i alt har Norden et sundt arbejdsmarked, men et økonomisk landskab i konstant forandring vil dog byde på væsentlige udfordringer.

Vi ser Island og Færøerne klare sig virkelig godt, mens Danmark og Sverige har stabiliseret sig. Og vinderen er ...

Stockholm stryger til tops i Nordregios regionale potentialeindeks, der udarbejdes som en del af rapporten State of the Nordic Region, som udgives hvert andet år. State of the Nordic Region blev senest udgivet i 2016, hvor det var Oslo, der indtog førstepladsen. I 2018 dumper Oslo ned på tredjepladsen lige efter København og med Stockholm som samlet vinder.

Dette resultat er udtryk for nogle af de forbedringer, der afspejles i indekset og den samlede rapport. Visse norske regioner er dumpet ned ad ranglisten som følge af faldende oliepriser, mens andre primært har mistet placeringer af demografiske årsager, fx lavere indvandring og en ældre befolkningssammensætning, siden den seneste rangliste blev udarbejdet i 2016.

Samtidig ser vi Island og Færøerne klare sig virkelig godt, mens Danmark og Sverige har stabiliseret sig. Visse svenske regioner uden for Stockholm udviser dog en markant fremgang, især Gøteborg, ligesom mange norske regioner stadig klarer sig godt på trods af landets samlede tilbagegang.

Finland indtager jumbopladsen på ranglisten og har 13 af de lavest rangerende regioner, og også Grønland har det også svært. Åland klarer sig til gengæld godt og har stort set fuld beskæftigelse og en solid økonomi, på trods af at man har den ældste befolkningsstruktur i Norden.

Indekset rangordner de 74 administrative regioner i de nordiske lande ud fra traditionelle standarder for statistisk sammenligning. Det tager højde for værdier for demografi, økonomi og arbejdsstyrker på baggrund af et pointsystem, som er udviklet af Nordregio.

Download rapporten her:

Virksomheder får hjælp til at finde rundt i nabolandenes love

Det nordiske grænsehindringsråd formåede sidste år at finde løsninger på seks hindringer for fri bevægelighed i Norden, så de nu er elimineret.

Det har resulteret i, at det er blevet nemmere for synsskadede at tage førerhunden med til Norge og for medicinstuderende i Sverige at komme på turnus på Åland.Samerne ved den norsk-svenske grænse får lettere ved at vedligeholde deres rensdyrhegn, og de bureaukratiske hindringer for unge, arbejdsløse svenskere, der vil i praktik i udlandet inden for rammerne af EU’s mobilitetsprogram, er ryddet af vejen.

Små skridt mod en storstilet vision

Det nordiske grænsehindringsråds arbejde går altså ud på at fremme den større politiske vision om et grænseløst Norden ved at tage mange små skridt.

Det er også blevet nemmere for virksomheder at danne sig et overblik over nabolandenes love og regler for virksomheder. Den nye digitale linkportal nordenbusiness.org fungerer som en slags vejviser til nabolandenes regler for registreringskrav, krav til godkendelse af produkter, beskatningsland og social sikring af medarbejdere.

Skaber nye arbejdspladser

– Grænsehindringsrådet har i det forgangne år været i dialog med erhvervslivet for at finde ud af, hvordan vi kan bekæmpe de grænsehindringer, der bremser mobilitet og vækst. Linkportalen vil helt konkret kunne bidrage til at skabe nye arbejdspladser og gavne væksten i Norden, siger Dagfinn Høybråten, Nordisk Ministerråds generalsekretær og medlem af Grænsehindringsrådet.

Den digitale linkportal har haft høj prioritet for arbejdsmarkedets parter i Norden, som for to år siden gav Grænsehindringsrådet en liste med 15 grænsehindringer, der agerer bremseklods for arbejdspladser og vækst i Norden.

27 hindringer fjernet på fire år

I løbet af de seneste fire år har Grænsehindringsrådet på opdrag af de nordiske regeringer bekæmpet de hindringer, der spænder ben for, at mennesker og virksomheder kan flytte, arbejde, drive virksomhed og studere i Norden. Siden etableringen har rådet formået at finde løsninger på 27 grænsehindringer.

Rådet består af personer, der har et godt netværk i de respektive landes regeringer. De prioriterer de vigtigste grænsehindringer på det nordiske arbejds- og uddannelsesområde og forsøger at lægge pres på det relevante ministerium for at nå frem til en løsning.

Styrket mandat

Ved årsskiftet fik Grænsehindringsrådet et nyt og styrket mandat, så de har større politisk gennemslagskraft, når de lægger pres på regeringerne i de kommende år. Den første, der skal stå i spidsen for rådets arbejde under det nye mandat, er svenskeren Eva Tarselius Hallgren, som er formand i 2018.

– Det er motiverende og opmuntrende, at regeringerne hæver ambitionsniveauet og skærper kravet om resultater i grænsehindringsarbejdet. Vi skal nu arbejde endnu tættere sammen med alle grænsehindringsaktører for at løse flere grænsehindringer og gøre livet lettere for alle, der pendler over de nordiske grænser, siger Eva Tarselius Hallgren.

A-kassen spares

Omkring 65.000 nordiske medborgere bor i ét nordisk land og arbejder i et andet. Tilsammen bidrager de nordiske grænsependlere med 5,3 milliarder euro til den nordiske økonomi, samtidig med at landene sparer milliarder på arbejdsløshedsydelser.

 

Gränshindren på arbetsmarknaden ska undanröjas

Gränshinderrådet höll sitt kickoff-möte 1-2 februari i Malmö, där man slog fast riktlinjerna för 2018. Rådet enades om att arbeta målmedvetet för att lösa de gränshinder som blivit kvar från tidigare, bland annat på arbetsmarknadsområdet. Målet är att så många som möjligt ska vara undanröjda under årets första halvår.

- På till exempel arbetsmarknadsområdet har vi flera hinder som Sverige har prioriterat och som vi är angelägna om att få lösta. Arbetet pågår med dem och vi hoppas att de ska kunna lösas under året. Vi tänker också titta på de hinder som finns kvar både sedan gränshinderrådet bildades 2014 och de som kommit till under årens lopp, säger Gränshinderrådets nya ordförande Eva Tarselius Hallgren från Sverige.

Sverige har ordförandeskapet i Nordiska ministerrådet i år och leder också Gränshinderrådet.

Utökat mandat

Inför 2018 har Gränshinderrådet fått utökat mandat av de nordiska samarbetsministrarna. Det innebär bland annat att rådets nationella representanter får större frihet att till exempel kalla till möten med berörda ministrar och andra aktörer som kan bidra till att lösa gränshindren.

- Det här innebär att Gränshinderrådet får större befogenheter. Vi ska arbeta ännu mera tillsammans i nätverk, med samarbetsministrarna, myndigheter och departement som faktiskt är de som löser hindren. Man har också förtydligat att näringslivsfrågor ska bli ännu viktigare, och det ska vi ägna särskild uppmärksamhet, säger Eva Tarselius Hallgren. Erfarna medlemmar

Årets uppsättning av Gränshinderrådet är en rutinerad samling, där flera av medlemmarna har mångårig ministerbakgrund. I rådet sitter bland andra Bertel Haarder från Danmark, Kimmo Sasi från Finland och Siv Friðleifsdóttir från Island.

- Det känns som om det finns mycket dynamik i den här sammansättningen. Många har varit med länge och har mycket erfarenhet av gränshinderarbete och övrigt nordiskt samarbete. Jag tror det här blir ett otroligt bra år, säger EvaTarselius Hallgren.

Hon betonar också att det i det nya mandatet för Gränshinderrådet ingår att länderna ska sträva efter en jämnare könsfördelning när de utser sina medlemmar. Förutom de åtta nationella medlemmarna sitter också Pyry Niemi från Nordiska rådet och Nordiska ministerrådets generalsekreterare Dagfinn Høybråten i rådet.

Gränshinderrådet prövade på gränskontroller

Inför sitt kickoff-möte fick Gränshinderrådet handgripligen känna på ett konkret gränshinder. Resan till Malmö gick från Kastrup i Danmark och under tågstoppet i Hyllie en bit utanför Malmö var det dags för gränskontroll. Den svenska polisen kontrollerar fortfarande id-handlingar i Hyllie, vilket innebär ett extra stopp på några minuter för tusentals pendlare varje dag.

Under tågresan fick Gränshinderrådet en uppdatering av en daglig pendlare, Petter Hartman, som berättade om avigsidorna med gränshinder och gränskontroller. Som vd för en firma i Öresund rekryterar han personal från både Danmark och Sverige. Han skickade en hälsning till politikerna.

- Det kommer ett ständigt flöde av nya gränshinder och det gör att de här frågorna alltid är relevanta. Slår man av på takten så hinner man inte undanröja gamla gränshinder i den takt som nya uppstår. Jag tror de viktigaste frågorna att arbeta med är socialförsäkrings- och skattefrågor.


Gränshinderrådet är ett politiskt tillsatt organ, som har fått de nordiska regeringarnas uppdrag att främja den fria rörligheten inom Norden för såväl enskilda som företag. Gränshinderrådet startade sin verksamhet 2014.

Skamdinavismen får kongelig oppmerksomhet

Fredag 2. februar 2018 har det norske kronprinspar invitert sine britiske gjester prins William og hertuginne Kate med til et besøk på Hartvig Nissens skole i Oslo – skolen i den populære ungdomsserien SKAM. Her møter de elever, lærere og skuespillere fra serien til diskusjon om de utfordringer som ungdom møter i dagens samfunn - identitetsproblemer, mobbing, seksuelle overgrep og spiseforstyrrelser. Dette er tema som er hjertesaker for begge de kongelige par.

Det er ikke bare i de kongelige kretser at SKAM er dritkult. I 2016 mottok serien Foreningen Nordens språkpris for sin evne til å engasjere et ungt nordisk publikum, styrke forståelsen av skandinaviske språkvariasjoner og bygge opp positive holdninger til nabospråkene i Norden. Plutselig oppsto begrepet skamdinavisme blant språkviterne, og den tidligere danske kulturminister Bertel Haarder slo fast at serien var et gjennombrudd for nordisk språkforståelse etter at den har vært under press fra engelsk i mange år. SKAM har vist oss – og særlig de unge – at vi kan forstå hverandre i Norden.

Med finansiering fra de nordiske utdanningsministrene, og etter initiativ fra det norske formannskapet i Nordisk ministerråd, lanserte Foreningen Norden i november 2017 et helt nytt undervisningsopplegg om SKAM på undervisningsnettstedet Norden i skolen. I materialet er det brukt klipp fra serien til både å illustrere temaet for oppgavene og til å trene forståelsen av norsk.

I nabospråkundervisningen handler det om å oppdage hvor mye man allerede forstår. Den aha-opplevelsen fikk mange i møtet med SKAM. Men språkforståelse handler ikke bare om å forstå det som sies konkret. Det handler også om felles kulturelle og samfunnsmessige referansepunkter. Opplevelsen av at dette er noe som angår deg. Derfor har serier som SKAM også sin misjon i undervisningssammenheng.

Det kreves at man registrerer seg som bruker på Norden i skolen, for å få tilgang til materialet. Men det er helt gratis å bruke det.

Filmklippene og oppgavene finner du her:


https://nordeniskolen.org/da/sprog-kultur/7-10-klasse/undervisningstemaer/skam/skam-1-dine-meninger-betydde-liksom-mer-enn-mine-egne/

Hvilke nordiske kommuner er i front inden for bæredygtig udvikling?

De nordiske lande har forpligtet sig til at implementere Agenda 2030, som indeholder de 17 bæredygtighedsmål, for at fremme økonomisk, økologisk og social bæredygtighed i hele verden.

Nordisk Ministerråd bakker op om de nordiske landes indsatser gennem programmet for bæredygtighed, Generation 2030, som blandt andet skal bidrage med vidensdeling, analyser og målrettede indsatser for at effektivisere arbejdet med Agenda 2030 i Norden.

– Det er vigtigt for både Nordisk Ministerråd og de nordiske regeringer at finde ud af, hvordan kommunerne arbejder med bæredygtighedsmålene. Kortlægningen skal identificere, hvad kommunerne har brug for hjælp med, og hvad regeringerne og ministerrådet kan gøre for at støtte kommunerne i bæredygtighedsarbejdet, siger Nora Sánchez Gassen, projektleder i Nordregio, ministerrådets forskningscenter for regional udvikling, som står for gennemførelsen af projektet.

– Vidensdelingen mellem de nordiske kommuner kan bidrage til en mere effektiv indsats i arbejdet med Agenda 2030 i Norden. Det er også inspirerende for kommunerne at kunne vise, hvordan de arbejder med den globale agenda for bæredygtighed, siger Sánchez Gassen.

Nordregio afholder et seminar den 9. maj i Stockholm, om hvordan man bedst arbejder med bæredygtighedsmålene på lokalt niveau. Seminaret skal fremme vidensdeling og samarbejde mellem kommunerne. Der bliver udarbejdet en brochure med gode erfaringer og eksempler i løbet af sommeren.

Hvor inkluderende er kulturlivet i Norden?

Konferencen tiltrak 400 beslutningstagere, forskere og kulturudøvere fra hele Norden til en diskussion om integration og inklusion i kultursektoren i Norden med afsæt i tre nye rapporter. Arrangementet var en del af Sveriges formandsskabsprogram for Nordisk Ministerrådet 2018, og kultur- og demokratiminister Alice Bah Kuhnke lagde vægt på behovet for nordisk samarbejde:

– Det er meget vigtigt for mig at opbygge nære og gode relationer med mine kolleger i Norden, så vi med kulturens hjælp kan skabe et inkluderende samfund.  

Ikke lige muligheder for alle

Resultaterne viser manglende mangfoldighed i de statslige kulturinstitutioner. Andelen af ansatte med udenlandsk baggrund stiger, men ikke i samme takt som i befolkningen som helhed.

– Der er god grund til at undersøge, hvilke hindringer der står i vejen for at øge denne repræsentation, mener Erik Peurell, der fungerer som udreder hos Kulturanalys Norden. På konferencen blev der drøftet ansættelsesprocedurer og efterlyst nye input.

Der er dog store forskelle fra område til område. Orkesterinstitutioner har for eksempel en stor andel ansatte med udenlandsk baggrund i forhold til museumssektoren. 

Flest kvindelige chefer i Island

Kønsfordelingen blandt ansatte i den statslige kultursektor i Norden er mere lige, men der er betydelig variation i mulighederne for at opnå magt og indflydelse.

Island er det eneste land, hvor en kvinde har større chancer end en mand for at ende i en chefstilling. Der er 75 procent af de erhvervsaktive chefer kvinder. Det tilsvarende tal for Danmark er 42 procent.

Sammenlignet med arbejdsmarkedet som helhed er de statsligt finansierede kulturinstitutioner helt fremme i førerfeltet. I Island er andelen af kvinder i chefstillinger 38 procent, og i Danmark er tallet 26 procent.

Metoo baner vejen for forandring

–  Statistikken viser, at vi ikke har fået alle med, og det er vi nødt til at arbejde videre med her i Norden. Metoo er en samfundsforandring, som skal inspirere os til at takle dagens tema, lighed, ligestilling og integration, sagde Mikael Höysti, som er afdelingschef for kultur i Nordisk Ministerråd, da han afrundede konferencen.

Til trods for at der stadig er store udfordringer, skaber rapporterne gode forudsætninger for forbedringer. Niels Righolt, administrerende direktør for Center for Kunst & Interkultur i København, siger:

– I modsætning til tidligere har vi nu i hvert fald et statistisk grundlag, som belyser området.

Også Karolina Windell, virksomhedsleder for Kulturanalys Norden, satte stor pris på den systematiske indsats for at følge ligestilling og mangfoldighed i den nordiske kultursektor:

–  For at kunne forstå hvordan kulturlivet er inkluderende eller ekskluderende, har vi brug for et stabilt videngrundlag. Det er dog lige så vigtigt, at vi får formidlet denne viden. Den nordiske kulturpolitiske dag er en platform for videnudveksling og dialog, som kan bidrage til indsigt og handling.

 

”Vem får vara med?" blev afholdt af Kulturanalys Norden og Norsk kulturråd i Stockholm den 29. januar 2018.

Rapporter til download

Sidor

Prenumerera på vårt nyhetsbrev