Nordisk Samarbejde RSS (Skandinavisk)

Verdens energiministre mødes i Norden i maj

Det er to internationale samarbejdsfora, Clean Energy Ministerial (CEM) og Mission Innovation (MI), som mødes i København og Malmø. Den 23. maj mødes MI for tredje gang, og dagen efter mødes CEM for niende gang. Fokus ligger på udviklingen af grøn energi og udgangspunktet er Parisaftalen, som blev indgået i 2015.

Møderne i Øresundsregionen får deltagelse af energiministre fra lande, som til sammen står for 75 procent af de globale udslip og for 90 procent af energiinvesteringerne i verden. Blandt andet G20-landene samt Danmark, Finland, Norge og Sverige er medlemmer af CEM og MI.

Værtskabet giver Norden gode muligheder for at præge den globale energipolitiske dagsorden og dermed bidrage til at fremme nordiske prioriteringer inden for vedvarende energi og energieffektivisering.

Ud over de to ministermøder, CEM9 og MI3, afholdes der også Nordic Clean Energy Week (NCEW), som byder på en lang række arrangementer inden for temaet energi fra den 21. maj til den 25. maj. Desuden holder de nordiske energiministre deres årlige møde i forbindelse med energiugen. Mødet holdes i Lund den 22. maj.

Nordisk værtskab

De nordiske lande er sammen med Nordisk Ministerråd og EU-Kommissionen værter for arrangementet.

– At være medarrangør for Clean Energy Ministerial og Mission Innovation er et højdepunkt for Nordisk Ministerråd i 2018. Energiintegration og grøn omstilling er kerneområder for det nordiske samarbejde. Værtskabet giver Norden gode muligheder for at præge den globale energipolitiske dagsorden og dermed bidrage til at fremme nordiske prioriteringer inden for vedvarende energi og energieffektivisering. Desuden er det en mulighed for at præsentere nordisk teknologi og nordiske løsninger for G20-landenes energipolitiske beslutningstagere, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten.

Mange nordiske arrangementer

Nordic Clean Energy Week åbnes den 21. maj i FN Byen i København. Det nordiske lande er stærkt repræsenteret. Både Nordisk Energiforskning (NEF) og Nordic Innovation (NI) har flere arrangementer i løbet af ugen. Blandt andet arrangerer NEF den 24. maj et heldagsarrangement under overskriften Sustainable Futurer Energy Systems, og dagen før afholder NI en workshop med 12 byer med temaet Sustainable Cities.

Du finder links til en del af de nordiske arrangementer herunder:

Mange fordele ved nordisk samarbejde inden for grøn eksport og finansiering

Norden kan præsentere eksisterende, avancerede løsninger inden for blandt andet vandhåndtering, affald, grøn byplanlægning, transport og energi. Via det nordiske samarbejde kan værdien af eksportindsatsen på de globale markeder blive endnu større.

– Vi er stærke inden for teknologi og vi har kompetencer, blandt andet lovgivningskompetence, som resten af verden har brug for i den grønne omstilling. Ved at se på det, som vi har til fælles, kan vi både bidrage til at løse miljøproblemerne og til at skabe nordisk merværdi, siger Sundtoft, som i sin rapport De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end naboer fremlægger tolv strategiske forslag til gavn for det nordiske samarbejde inden for miljø- og klimaområdet.

Konkurrencefordele gennem komplettering

Tine Sundtoft konstaterer, at de nordiske virksomheder allerede nu oplever, at de nationale virksomhedsklynger er for små til at udnytte det globale markedspotentiale. Desuden kompletterer de nordiske landes kompetencer og løsninger ofte hinanden på tværs af landegrænserne.

Ifølge rapporten sidder de nordiske lande samlet set allerede på mange af de løsninger, som er nødvendige for at opfylde Parisaftalen om klimaet og de miljø- og klimarelaterede globale bæredygtighedsmål.

– Ved hjælp af fælles satsninger på eksport kan de nordiske lande markedsføre og profilere de forskellige landes løsninger som fuldstændige løsningsporteføljer. Virksomhederne har allerede opdaget det store potentiale i det nordiske brand, siger Tine Sundtoft, som i rapporten foreslår, at de nordiske klima- og miljøministre skal følge op på erfaringerne fra det eksisterende eksportsamarbejde i dialog med erhvervsministrene.

– Kapitalisering af landenes nationale satsninger inden for grønne løsninger kan skabe vækst i virksomhederne og skabe resultater på bundlinjen. Det vil dermed øge legitimiteten for en ambitiøs miljø- og klimapolitik i landene. For at kunne have en førerposition på de globale markeder skal vi naturligvis også satse fortløbende på forskning og udvikling, siger Sundtoft.

Skabe standarder for grønnere finansmarkeder

Der er et stort behov for at omdirigere både private og offentlige kapitalinvesteringer til gavn for den grønne omstilling. For at støtte EU-Kommissionens arbejde for grønnere finansmarkeder, foreslår Sundtoft, at de nordiske miljø- og klimaministre samler en række centrale nordiske aktører inden for udvikling af grønnere finansmarkeder til et topmøde.

– Vi har brug for et bredt samarbejde for at få afklaret de fælles definitioner og standarder for grønne investeringer og investeringsprodukter. Vi har også brug for gennemsigtige og sammenlignelige data om grønne investeringsmuligheder og risici relateret til miljø og klima, siger Tine Sundtoft.

Rapporten De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end naboer er bestilt af de nordiske miljø- og klimaministre, og den er baseret på næsten 120 samtaler, som Sundtoft har haft med politikere, embedsmænd, miljøorganisationer og repræsentanter for erhvervslivet i både Norden og internationalt.

Læs rapporten i sin helhed:


Färöisk tång och norska enzymer till Bioeconomy Summit

Det stora Berlinmötet samlar världens mest intressanta forskare och aktörer inom bioekonomi för att ringa in den just nu mest banbrytande teknologin och de största utmaningarna.

Nordiska Ministerrådet ordnar tillsammans med Argentinas regering en workshop på temat ”blå bioekonomi”, som alltså handlar om att använda den biomassa som finns i haven för en hållbar samhällsomställning.  

Odlad tång renar

Under rubriken ”Blue Growth: Seizing new opportunities for a sustainable future” kommer bland andra Olavur Gregersen från Färöarna att berätta om vilken positiv betydelse storskalig odling av makroalger kan få för havsmiljön.

Makroalger kan ta hand om både koldioxid och övergödning i form av nitrater från odling på land.

Olavur Gregersens företag Ocean Rainforest odlar tång i stor skala,  ute till havs utanför Färöarna. Den säljs till livsmedels- och foderindustrin, men kan också användas för att producera fossilfritt förpackningsmaterial.

Stor volym avgörande

- Att vi använder havsområdet en bit ut från kusten för att komma upp i en stor volym – det gör vårt exempel internationellt intressant. Vårt utvecklingsarbete har skett i tätt samarbete med forskningsinstitutioner på tvärs över fackområden och landsgränser, och är ett bra exempel på innovativt nordiskt samarbete, säger Olavur Gregersen.

Till Global Bioekonomi Summit reser även Margareth Øverland, forskare på Norges miljö- og biovetenskapeliga universitet.

Hennes forskning handlar om att utveckla nya foderingredienser till både köttdjur och odlad fisk, utifrån förnybara resurser som tång och trä.

- Framtidens matförsörjning kommer att kräva en hållbar produktion av foder. Helt konkret kommer jag att prata om hur man kan göra högvärdigt protein av trä och tång, med hjälp av avancerad bioteknik som microorganismer och enzymer, berättar hon.

Norden tillhör världseliten

Enligt Margareth Øverland tillhör Norden världseliten på ekonomi- och teknologiutveckling inom havsbruk. Det ger regionen goda möjligheter att göra biomassan till en viktig del av den gröna omställningen.  

- Dessutom är Norden full av skog och vi har långa kustlinjer där vi kan odla tång som en förnybar biomassa, säger hon.   

Den tredje nordiska talaren vid workshopen är Hörður G Kristinsson, forskare på isländska Matis och ordförande i den nordiska bioekonomipanelen.

Han kommer att tala om hur fiskeindustrin på Island utvecklats till en effektiv och högteknologisk näring som arbetar för att få ut det mesta möjliga av resursena som tas upp ur havet.

Nordisk strategi på väg

Samarbete kring att utveckla nordisk bioekonomi har varit central för flera ordförandeskap i Nordiska ministerrådet. Den Nordiska bioekonomipanelen har utarbetat ett förslag till en gemensam nordisk bioekonomistrategi som kommer att presenteras i sommar.

 

 

Nordisk kamp mot arbetsmarknadens brottslingar

Företag ska konkurrera med hjälp av kunskap och kompetens, inte med låga löner, dåliga arbetsvillkor eller bristande säkerhet. Det är kärnbudskapet i de nordiska arbetsmarknadsministrarnas deklaration, som även kommer att sändas till EU-kommissionen.

Ordning och reda svensk prioritet

Ordning och reda på arbetsmarknaden är ett prioriterat samarbetsområde för Sverige under året som ordförande i Nordiska Ministerrådet.

-  Skälen är dels att problemen med arbetslivskriminalitet ökat, dels att vi har liknande utmaningar i Norden och har mycket att lära av varandra. Vi har särskilt mycket att lära av Norge som kommit väldigt långt i sina motåtgärder, sa Ylva Johansson, arbetsmarknads – och etableringsminister i Sverige, när hon öppnade ministermötet.

Norska spjutspetsar mot fusk

Norge har upprättat sju ”A-krimcenter”, spjutspetsar i arbetet för att bekämpa arbetslivskriminalitet, där polisen, skattemyndigheten och arbetstillsynen samarbetar med tillslag och kontroll av arbetsplatser. Eftersom arbetslivskriminaliteten spritt sig från byggbranschen till många andra branscher, har parterna på arbetsmarknaden skapat branschvisa program för motåtgärder.   

Även de andra ministrarna delade med sig av erfarenheter av vad som fungerat i deras länder.

Bra resultat i finländska byggsektorn

Jari Lindström, arbetsminister i Finland, berättade att landet lyckats bra med att bekämpa svartarbete i byggbranschen.

- Nyckeln har varit att parterna och myndigheterna har samarbetat mot arbetskriminalitet. De har bland annat infört personkort på byggarbetsplatserna som visar att de som jobbar är registrerade hos skattemyndigheterna, sa han.

De nordiska länderna samarbetar just nu kring gemensamma inspektioner av arbetsplatser.

De utvärderar också vilka insatser som fungerar när det gäller att informera arbetstagare och företag om deras rättigheter och skyldigheter.

Europeisk arbetsmyndighet kan vara på väg

EU-kommissionen kom nyligen med ett förslag om att inrätta en europeisk arbetsmyndighet som just ska informera om rättigheter och skyldigheter vid gränsöverskridande arbete och företagande.   

Ministrarna vill genom sin deklaration ge EU-kommissionen det nordiska perspektivet på rättvis konkurrens och schyssta arbetsvillkor, och uppmärksamma kommissionen på att medlemsländerna har olika sätt att hantera problemen.

Parternas självständiga roll

Därför poängerar de att parternas självständiga roll att sluta och övervaka kollektivavtal om anställningsvillkor är gemensamt för de nordiska arbetsmarknadsmodellerna. Parterna har också en stark position när det gäller att tackla orättvis konkurrens och dåliga arbetsvillkor.

Arbetsmarknadsministrarna ger sitt fulla stöd till fri rörlighet för arbetstagare och tjänsteföretag, men poängerar att det inte får leda till bedrägerier och systematsikt utnyttjande av människor.

Tolv forslag udgør strategien for det nordiske lederskab på klima- og miljøområdet

Hovedrekommandationen understreger, at forandringsarbejdet er presserende. Norden skal lægge alle kræfter i, for at regionen effektivt skal kunne bidrage til de langsigtede klimamål i Parisaftalen og i de globale bæredygtighedsmål. Tine Sundtoft konstaterer, at de kommende år er afgørende på mange områder, ikke mindst når det gælder klimaforandringerne.

– Verden har hverken tid eller råd til at komme for sent til den grønne omstilling, og Norden har både viljen og værktøjerne til at gå forrest i forandringsarbejdet. I værste fald vil klimaforandringerne medføre en negativ udvikling i andre miljøspørgsmål. Biodiversiteten er allerede reduceret, og det har blandt andet konsekvenser for den luft, vi indånder, det vand, vi drikker og fødevareproduktionen, siger Tine Sundtoft. Hun var, som klima- og miljøminister, med til at forhandle Parisaftalen på plads.

Store konkurrencefordele er gemt i samarbejdet

Rapporten De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end naboer lægger op til, at det nordiske samarbejde systematisk skal arbejde for at støtte landene i at finde og implementere de bedste løsninger inden for både lovgivning, administration og teknologi. Det skal også være et stærkt fokus på løsninger i den vidensproduktion og forskning, som samarbejdet finansierer.

De nordiske lande forholder sig til den grønne omstilling på lignende måder, men de har ifølge Tine Sundtoft også lignende erfaringer inden for eksempelvis naturforhold, brug af kemikalier og udfordringer for biodiversiteten, og de erfaringer kompletterer ofte hinanden. Derfor er der gode muligheder for vidensdeling og udvikling af højkvalitative, omkostningseffektive løsninger, som i sidste ende skaber konkurrencefordele på det globale marked.

Brugen af plast kan være det nordiske samarbejdes udgangspunkt for at konkretisere den cirkulære økonomi og dermed mindske brugen af naturressourcer. Det er spild af ressourcer, at 700.000 tons plast brændes eller ender på lossepladser rundt om i Norden hvert år. Dette spild kan forvandles til en overskudsforretning for både miljøet og industrien. Sundtoft foreslår, at der etableres et nordisk forum for en giftfri og cirkulær økonomi for plast.

Der ligger også en stor pædagogisk opgave i at oversætte den grønne omstilling til et sprog, som kan forstås både i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv.

– Det er vigtigt med henblik på at kanalisere både private og offentlige investeringer af kapital til den grønne omstilling. Det nordiske samarbejde bør samle de centrale nordiske aktører, som kan fremskynde udviklingen af grønnere finansmarkeder. På offentligt niveau bør landene støttes i forhold til optimal anvendelse af offentlige midler, som støtter den grønne omstilling, siger Sundtoft.

Kaster bolden til politikerne

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten, mener at rapportens konklusioner er højaktuelle for det nordiske miljø- og klimasamarbejde.

– Analysen er et resultat af den reform, som det nordiske samarbejde har gennemgået, og udgør grundlaget for at samarbejdet skal opnå endnu større merværdi på klima- og miljøområdet i de kommende år, siger Høybråten.

Tine Sundtoft kaster bolden videre til politikerne med en direkte opfordring til at omsætte enighed og velvilje til handling.

– Hvis de nordiske lande skal klare omstillingen hver for sig, skal landenes ledere stå sammen og hjælpe hinanden. Alle er enige om, at Norden har forudsætningerne og viljen til at vise vejen i den omstilling, som verden må og skal gennemgå, for at jorden skal kunne bære 10 milliarder mennesker i år 2050. Nu er det tid til at handle, siger Sundtoft.

Ifølge Sveriges miljøminister, Karolina Skog, ordfører for Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima 2018, sætter rapporten fingeren på flere vigtige muligheder for at styrke det nordiske miljøsamarbejde.

– Miljøspørgsmålene er af natur grænseoverskridende, og vi kan kun overvinde de udfordringer, som vi står overfor, med en fælles indsats. Rapporten bekræfter dette og fremhæver vigtigheden af, at vi også i fremtiden styrker og intensiverer vores allerede gode nordiske samarbejde, siger Skog.

Rapporten ”De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end naboer” er baseret på mere end hundrede diskussioner, som Tine Sundtoft har haft med bl.a. ministre, parlamentsmedlemmer, embedsmænd, forskere og miljøorganisationer i hele Norden samt inden for EU, FN og OECD. Rapporten er den fjerde sektorspecifikke strategiske analyse på nordisk niveau.

Læs rapporten i sin helhed:

Tolv forslag til videreudvikling af det nordiske miljø- og klimasamarbejde

Hovedrekommandationen understreger, at forandringsarbejdet er presserende. Norden skal lægge alle kræfter i, for at regionen effektivt skal kunne bidrage til de langsigtede klimamål i Parisaftalen og i de globale bæredygtighedsmål. Tine Sundtoft konstaterer, at de kommende år er afgørende på mange områder, ikke mindst når det gælder klimaforandringerne.

– Verden har hverken tid eller råd til at komme for sent til den grønne omstilling, og Norden har både viljen og værktøjerne til at gå forrest i forandringsarbejdet. I værste fald vil klimaforandringerne medføre en negativ udvikling i andre miljøspørgsmål. Biodiversiteten er allerede reduceret, og det har blandt andet konsekvenser for den luft, vi indånder, det vand, vi drikker og fødevareproduktionen, siger Tine Sundtoft. Hun var, som klima- og miljøminister, med til at forhandle Parisaftalen på plads.

Store konkurrencefordele er gemt i samarbejdet

Rapporten De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end naboer lægger op til, at det nordiske samarbejde systematisk skal arbejde for at støtte landene i at finde og implementere de bedste løsninger inden for både lovgivning, administration og teknologi. Det skal også være et stærkt fokus på løsninger i den vidensproduktion og forskning, som samarbejdet finansierer.

De nordiske lande forholder sig til den grønne omstilling på lignende måder, men de har ifølge Tine Sundtoft også lignende erfaringer inden for eksempelvis naturforhold, brug af kemikalier og udfordringer for biodiversiteten, og de erfaringer kompletterer ofte hinanden. Derfor er der gode muligheder for vidensdeling og udvikling af højkvalitative, omkostningseffektive løsninger, som i sidste ende skaber konkurrencefordele på det globale marked.

Brugen af plast kan være det nordiske samarbejdes udgangspunkt for at konkretisere den cirkulære økonomi og dermed mindske brugen af naturressourcer. Det er spild af ressourcer, at 700.000 tons plast brændes eller ender på lossepladser rundt om i Norden hvert år. Dette spild kan forvandles til en overskudsforretning for både miljøet og industrien. Sundtoft foreslår, at der etableres et nordisk forum for en giftfri og cirkulær økonomi for plast.

Der ligger også en stor pædagogisk opgave i at oversætte den grønne omstilling til et sprog, som kan forstås både i et samfundsmæssigt og økonomisk perspektiv.

– Det er vigtigt med henblik på at kanalisere både private og offentlige investeringer af kapital til den grønne omstilling. Det nordiske samarbejde bør samle de centrale nordiske aktører, som kan fremskynde udviklingen af grønnere finansmarkeder. På offentligt niveau bør landene støttes i forhold til optimal anvendelse af offentlige midler, som støtter den grønne omstilling, siger Sundtoft.

Kaster bolden til politikerne

Nordisk Ministerråds generalsekretær, Dagfinn Høybråten, mener at rapportens konklusioner er højaktuelle for det nordiske miljø- og klimasamarbejde.

– Analysen er et resultat af den reform, som det nordiske samarbejde har gennemgået, og udgør grundlaget for at samarbejdet skal opnå endnu større merværdi på klima- og miljøområdet i de kommende år, siger Høybråten.

Tine Sundtoft kaster bolden videre til politikerne med en direkte opfordring til at omsætte enighed og velvilje til handling.

– Hvis de nordiske lande skal klare omstillingen hver for sig, skal landenes ledere stå sammen og hjælpe hinanden. Alle er enige om, at Norden har forudsætningerne og viljen til at vise vejen i den omstilling, som verden må og skal gennemgå, for at jorden skal kunne bære 10 milliarder mennesker i år 2050. Nu er det tid til at handle, siger Sundtoft.

Ifølge Sveriges miljøminister, Karolina Skog, ordfører for Nordisk Ministerråd for Miljø og Klima 2018, sætter rapporten fingeren på flere vigtige muligheder for at styrke det nordiske miljøsamarbejde.

– Miljøspørgsmålene er af natur grænseoverskridende, og vi kan kun overvinde de udfordringer, som vi står overfor, med en fælles indsats. Rapporten bekræfter dette og fremhæver vigtigheden af, at vi også i fremtiden styrker og intensiverer vores allerede gode nordiske samarbejde, siger Skog.

Rapporten ”De nordiske lande i den grønne omstilling – mere end naboer” er baseret på mere end hundrede diskussioner, som Tine Sundtoft har haft med bl.a. ministre, parlamentsmedlemmer, embedsmænd, forskere og miljøorganisationer i hele Norden samt inden for EU, FN og OECD. Rapporten er den fjerde sektorspecifikke strategiske analyse på nordisk niveau.

Læs rapporten i sin helhed:

Nordic Council: The IMO must set the shipping sector on a low-emission path

International shipping and aviation are not directly covered by the 2015 Paris climate pact, which is based on national efforts. However, these sectors' greenhouse gas emissions contribute to global warming, and must in due course be included in the global effort to hold the temperature rise “well below 2 degrees”.

Currently the International Maritime Organisations (IMO), is negotiating a plan to could stop the rise in emissions for international shipping and put the sector on a path towards reduced emissions.

On 10 April 2018 the Nordic Council (the parliamentary assembly of the Nordic countries) adopted a resolution at its session in Akureyri, Iceland, recommending the Nordic governments to joint forces within the IMO. This would support the adoption of a regime that can set the shipping sector on the path outlined in the Paris Agreement.

Lars Tysklind, chair of the Nordic Council Committee for a Sustainable Nordic Region, stresses that the world needs an ambitious deal this week in the IMO; a deal that supports the Paris Agreement.

- I therefore encourage the Nordic countries to do their utmost to push climate action forward under the International Maritime Organization. We need to see the shipping sector slash emissions to close zero by 2050. With global agreement on such a goal the technical solution will in due course be developed, says Tysklind.

Företag uppmanar till nordiskt ledarskap i klimatfrågan

Enligt nordiska företag kan Norden som region stimulera globala klimatåtgärder genom goda exempel på klimatlösningar och genom export av klimatsmarta varor och tjänster. Nordiska företag identifierade tidigt klimatåtgärder som en konkurrensfördel och förstår att synergierna mellan politiskt ledarskap och innovation kan öka konkurrenskraften.

Många företag ser idag att miljölagstiftningen har varit gynnsam och tycker att det är dags att skala upp åtgärderna. Detta är några av slutsatserna i rapporten Nordiska företag om klimatomställningen, konkurrenskraften och tillväxten som publiceras idag. Rapporten är baserad på intervjuer med vd:ar, styrelseordföranden och andra ledande befattningshavare i några av de största företagen i de fem nordiska länderna. Tillsammans representerar de mer än en halv miljon anställda runt om i världen och har intäkter motsvarande 17 procent av de nordiska ländernas BNP.

- Klimatomställningen är vår tids största affärsmöjlighet. För att kunna dra nytta av den måste Norden ligga i framkant och skapa lösningar innan de blir mainstream. För närvarande är världen inte på rätt väg för att nå målen i Parisavtalet, men efter våra vd-intervjuer är vi övertygade om att Norden kan ta globalt ledarskap och få världen att röra sig snabbare mot en grön ekonomi, säger Nina Ekelund, generalsekreterare för Hagainitiativet.

Rapporten, som är finansierad av Nordiska ministerrådet, lämnas på fredagen över till klimat- och miljöministrarna av näringslivet, representerat av Hagainitiativet, Fossilfritt Sverige, Norge 203040, Icelandic New Energy och det finska nätverket Climate Leadership Coalition. Syftet är att ge politikerna inblick i hur det nordiska näringslivet kan bidra till en snabbare omställning till ett fossilfritt samhälle och samtidigt stärka den nordiska konkurrenskraften. Slutsatserna i rapporten presenterades vid ett seminarium i Stockholm på torsdagen.

- Sveriges mål är att bli ett av världens första fossilfria välfärdsländer och jag tror att hela Norden har mycket att vinna på att gå före i den globala klimatomställningen. För när vi utvecklar ny klimateffektiv teknik stärker vi inte bara vår konkurrenskraft idag utan lägger också grunden för morgondagens exportframgångar, säger Mikael Damberg, närings- och innovationsminister i Sverige.

Mer än 50 procent av de intervjuade företagen anger att de skulle kunna sätta mer ambitiösa mål än idag om politiken gick i rätt riktning. Tre av fyra företag uppger att de kan nå noll nettoutsläpp av växthusgaser och en majoritet av dessa uppger att de kan nå nollutsläpp innan år 2050. Många nordiska företag ser också på klimatinvesteringar som en nödvändighet som kommer att stärka deras position på världsmarknaden och säkerställa långsiktig överlevnad.

- Det är glädjande att se att så många företag har kommit till insikten att ett aktivt klimatarbete skapar nya affärsmöjligheter, sänker kostnader och ökar efterfrågan på produkter och tjänster. Det råder ingen brist på motiv för företag att bidra i arbetet för ett fossilfritt samhälle, säger Svante Axelsson, nationell samordnare för Fossilfritt Sverige.

Läs rapporten:

Stærk opbakning til en nordisk indsats mod matchfixing

Et globalt problem

– Matchfixing er et stort problem over hele verden, og det er en usund kultur i sporten. Derfor er det vigtigt, at Nordisk Råd sætter fokus på området, så regionen kan blive førende og i fællesskab gøre det sværere for matchfixere at flytte deres aktiviteter til et andet nordisk land, siger Annette Lind fra Den Socialdemokratiske Gruppe.

Matchfixing er et stort problem over hele verden, og det er en usund kultur i sporten. Derfor er det vigtigt, at Nordisk Råd sætter fokus på området, så regionen kan blive førende og i fællesskab gøre det sværere for matchfixere at flytte deres aktiviteter til et andet nordisk land.

 

Problemet med aftalt spil er globalt, og medlemmerne af udvalget vil sende et tydeligt signal om behovet for nordisk samarbejde. På mødet i Akureyri den 10. april blev forslaget til Nordisk Ministerråd om at bakke op om de nationale olympiske komitéers og de nationale idrætsforbunds ambition om, at Norden skal være den første region i verden, som etablerer et system for gensidig anerkendelse af sanktioner mod matchfixing i hele Norden.

Sverige viser vejen med ny lovgivning

Samtidig med at den politiske proces fortsætter, er det vigtigt, at de nordiske lande på forskellige måder fokuserer på nye løsninger. I Sverige er arbejdet intensiveret med nye lovforslag, som blandt andet betyder hårdere straffe til personer, som udøver matchfixing og påvirker spillere, men også til personer, som benytter sig af muligheden for at spille på aftalte kampe. Peter Johnsson, medlem af udvalget, udtaler:

– Samtidig med stramningen af lovgivningen er der også en omregulering af det svenske spillemarked i gang. Det betyder blandt andet, at internationale spilleselskaber skal have licenser, hvilket i nogen grad skaber mere kontrol over matchfixingen.

Når Sverige nu strammer lovgivningen i forhold til matchfixing, håber jeg, at resten af Norden inspireres til at gøre det samme.

Håbet er, at nationale initiativer og erfaringer som disse skal kunne sprede sig i hele Norden og på den måde drive udviklingen hurtigere fremad. Annette Lind pointerer:

– Når Sverige nu strammer lovgivningen i forhold til matchfixing, håber jeg, at resten af Norden inspireres til at gøre det samme.

Spilleselskaberne har en vigtig rolle

De nationale olympiske komitéer og idrætsforbund i Norden har et tæt samarbejde, når det gælder reguleringer, som skal gælde i hele Norden, men udvalgene understreger, at de statslige spilleselskaber også har en vigtig rolle med deres systemer, som kan sikre og udvikle overvågningen af aftalte kampe.

Baggrunden for det godkendte forslag om gensidig anerkendelse af sanktioner mod matchfixing er et medlemsforslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe. Nu sendes forslaget videre til behandling i Nordisk Råds plenarforsamling.

Her kan du læse hele det godkendte forslag.

Sterk støtte til nordisk innsats mot kampfiksing

Et globalt problem

– Kampfiksing er et stort problem over hele verden, og det er en usunn kultur i relasjon til sport. Derfor er det viktig at Nordisk råd fokuserer på området, slik at regionen kan bli ledende og i fellesskap gjøre det vanskeligere for kampfiksere å flytte sin aktivitet til et annet nordisk land, sier Annette Lind fra Den sosialdemokratiske gruppen.

– Kampfiksing er et stort problem over hele verden, og det er en usunn kultur i relasjon til sport. Derfor er det viktig at Nordisk råd fokuserer på området, slik at regionen kan bli ledende og i fellesskap gjøre det vanskeligere for kampfiksere å flytte sin aktivitet til et annet nordisk land

 

Problemet med manipulerte kamper er globalt, og medlemmene i utvalget vil sende et tydelig signal om behovet for nordisk samarbeid. På møtet i Akureyri 10. april godkjente man forslaget til Nordisk ministerråd om å stille seg bak de nasjonale olympiske komiteenes og de nasjonale idrettsforbundenes ambisjon om at Norden skal bli den første regionen i verden som oppretter et system for gjensidig anerkjennelse av sanksjoner mot kampfiksing i hele regionen.

Sverige viser vei med ny lovgivning

Samtidig som den politiske prosessen går videre, er det viktig at de nordiske landene på ulike måter ser på nye løsninger. I Sverige er arbeidet intensivert med nye lovforslag som blant annet gir strengere straff til de som driver med kampfiksing og påvirker spillere, men også de som benytter seg av muligheten til å spille på manipulerte kamper. Peter Johnsson, medlem i utvalget, forteller:

– Samtidig som lovgivningen skal skjerpes, gjennomføres det en omregulering av det svenske spillmarkedet som blant annet betyr at internasjonale spilleselskaper må skrive under på lisenser, og det gjør også at det blir mer kontroll over kampfiksingen.

Når Sverige nå skjerper lovgivningen mot kampfiksing, håper jeg det fører til at resten av Norden følger etter.

Håpet er at nasjonale initiativer og erfaringer som disse skal kunne spre seg i hele Norden og på den måten drive utviklingen raskere videre. Anette Lind poengterer:

– Når Sverige nå skjerper lovgivningen mot kampfiksing, håper jeg det fører til at resten av Norden følger etter.

Spilleselskapene har en viktig rolle

De nasjonale olympiske komiteene og idrettsforbund i hele Norden har et tett samarbeid om reguleringer som skal gjelde i hele Norden, men utvalgene understreker at de statlige spilleselskapene også har en viktig rolle gjennom sine systemer, som kan sikre og utvikle overvåkingen av manipulerte kamper.

Bakgrunnen for det godkjente forslaget om gjensidig anerkjennelse av sanksjoner mot kampfiksing er et medlemsforslag fra Den sosialdemokratiske gruppen. Nå sendes forslaget videre til Nordisk råds plenarforsamling for behandling.

Les hele det godkjente forslaget

Samarbejde med Norden har stærk opbakning i Baltikum

Interessen for det nordiske er størst i Estland, hvor hele 91 procent af respondenterne svarede, at samarbejdet med Norden er vigtigt eller meget vigtigt. 65 procent svarede, at det er meget vigtigt. I Litauen svarede 89 procent, at samarbejdet er vigtigt eller meget vigtigt, mens tallet for Letlands vedkommende var 84 procent.

- Undersøgelsen viser, at der er en meget stærk interesse for samabejde med de nordiske lande. Det er et glædeligt resultat, og detbetyder, at der er stor efterspørgsel på fælles projekter og på det arbejde, som Nordisk Ministerråd udfører i Baltikum, siger Christer Haglund, chef for ministerrådets kontor i Estland. Et flertal vil have mere

Et stort flertal af de adspurgte synes desuden, at samarbejdet bør være endnu større. I Litauen ønsker 88 procent mere samarbejde, i Estland er tallet 76 procent og i Letland 67 procent. 

Det er primært den geografiske nærhed og små landes behov for at samarbejde, som ligger til grund for balternes interesse for Norden. Økonomi, uddannelse og videnskab samt turisme står højest på listen over de områder, som balterne synes, at det er vigtigst at samarbejde om. 

- Undersøgelsen viser, at der er en meget stærk interesse for samarbejde med de nordiske lande. Det er et glædeligt resultat, og detbetyder, at der er stor efterspørgsel på fælles projekter og på det arbejde, som Nordisk Ministerråd udfører i Baltikum.,

Den største fordel ved samarbejdet er ifølge balterne, at man lærer af hinanden, og det øger handlen og konkurrencedygtigheden i Baltikum. På spørgsmålet om, hvad de baltiske stater kan give til samarbejdet, svarede esterne, at man kan bidrage med sine digitale kompetencer, i Letland var de hyppigste svar arbejdskraft, turisme og kultur, mens man i Litauen svarede videnskab og innovation.

Kender Astrid Lindgren og vikingerne

Respondenterne blev også spurgt om, hvilken levende, historisk eller fiktiv person, de spontant kom til at tænke på i forbindelse med Norden. I Estland er Finlands præsident Sauli Niinistö klart nummer et, mens Astrid Lindgren, julemanden, vikingerne og Karlsson på taget ligger i toppen i Letland og Litauen.

Opinionsundersøgelsen er den første af sin art i de baltiske lande. Der blev gennemført telefoninterview af 600 personer i landene i perioden 16.2-9.3. 

Nordisk Ministerråd har haft kontor i de baltiske lande siden 1991. Resultaterne af opinionsundersøgelsen vil blive anvendt i forbindelse med udformning af fremtidige samarbejdsprogrammer.  


Vi har et fælles ansvar for havet

 – Havet er hele Nordens spisekammer. Det skal det også være i fremtiden. Det giver mad til millioner af mennesker over hele verden. Vi er nødt til at behandle havet på en bæredygtig måde, siger Annette Lind fra Den Socialdemokratiske Gruppe i Nordisk Råd.

Havet er et særligt prioriteret område i det nordiske samarbejde i år under Norges præsidentskab for Nordisk Råd. I det norske program for 2018 står der blandt andet, at præsidentskabet skal arbejde for, at de nordiske lande i fællesskab arbejder for en "reguleret og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne i havet".

Klimaforandringerne kan påvirke havstrømmene og dermed økologien i havene. Både teorien og empiriske undersøgelser viser, at den globale middeltemperatur stiger på grund af udslippet af drivhusgasser. Energibalancen mellem solen og jorden er påvirket af menneskelig aktivitet. Generelt vil jorden blive varmere, men der kan være store regionale forskelle. Højere havtemperaturer vil kunne medføre, at fisk migrerer nordpå fra havområder, der er blevet for varme. Det vil betyde et øget fangstpotentiale. Men det er forbundet med risiko, og effekten kan være meget negativ på grund af klimaforandringernes mulige påvirkning af havstrømme, forsuring og lavere iltindhold i havet.

Globalt problem 

Klimaforandringerne er globale og kan kun adresseres gennem en global indsats. Parisaftalen fra 2015 er fundamental i kampen for at reducere udslippet af drivhusgasser. Norden kan være med til at tage lederskab og vise vejen mod det klimaneutrale samfund. Men klimaforandringer kan ikke undgås. Norden kan samarbejde om at skaffe viden om, hvordan forsuring og ændringer i havstrømmene påvirker havets økologi, og hvordan de kystsamfund, som vil blive påvirket af dette, kan forberede sig.

– Når vi ser på, hvordan det moderne samfund har udfordret havet med plastik, CO2 og forurening generelt, er det meget vigtigt, at hele verden fokuserer på havet, også vi i Norden, siger Solfrid Lerbrekk fra Nordisk grønt venstre i Nordisk Råd.

Spisekammeret

Norden har store havområder. Det er derfor ikke overraskende, at de nordiske lande er relativt store fiskerinationer. Fiskeriet spiller en afgørende økonomisk rolle for de nordiske kystsamfund i det nordlige Atlanterhav. VIdensbaseret, bæredygtig brug af havets ressourcer og sunde økosystemer er afgørende for fiskeriets fremtid. Dette optager især Vilhjálmur Árnason fra Island og Den Konservative Gruppe i Nordisk Råd.

– Det har stor betydning for Island, at Nordisk Råd sætter fokus på havet, idet Island bygger hele sit samfund på og omkring havet. Island er et ørige og er derfor helt afhængig af havet. Vi har haft succes med at udnytte havets ressourcer på en god måde. Det er centralt for vores samfund og for kommende generationer, at ressourcerne også findes i fremtiden, siger Árnason.

 

Vi har et felles ansvar for havet

 

- Havet er hele Nordens matkammer. Det skal det også være i fremtiden. Det gir mat til millioner av mennesker over hele verden. Vi er nødt til å behandle havet på en bæredyktig måte, sier Anette Lind fra den Sosialdemokratiske gruppen i Nordisk råd.

Havet er et spesielt prioritert område i det nordiske samarbeidet i år, under Norges presidentskap i Nordisk råd. I det norske programmet for 2018 står det blant annet at presidentskapet skal arbeide for at de nordiske landene sammen er pådrivere for en “regulert og bærekraftig utnytting av ressursene i havet”.

Klimaendringene kan påvirke havstrømmene, og dermed økologien i havene. Både teorien og empirisk undersøkelse viser at den globale middel-temperaturen stiger på grunn av utslipp av klimagasser. Energibalansen mellom solen og jorden er påvirket av menneskelig aktivitet. Generelt vil jorden bli varmere, men det kan være store regionale forskjeller. Høyere havtemperaturer vil kunne føre til at fisk migrerer nordover fra for varme havområder og dermed bety økt fangstpotensiale. Men det er risikobundet, og effekten kan være meget negativ på grunn av klimaendringenes mulige påvirkning på havstrømmer, forsuring og lavere oksygeninnhold i havet.

Globalt problem 

Klimaendringene er globale og kan kun adresseres gjennom global innsats. Parisavtalen fra 2015 er instrumental i innsatsen med å redusere utslipp av klimagasser. Norden kan være med til lederskap og vise veien mot det klimanøytrale samfunn. Men klimaendringer kan ikke unngås. Norden kan samarbeide om å skaffe viten om hvordan forsuring og endringer i havstrømmen påvirker havets økologi og hvordan de kystsamfunn som vil bli påvirket av dette kan forberede seg.

- Når vi ser hvordan det moderne samfunnet har utfordret havet med plastikk, CO2 og forurensinger generelt så er det veldig viktig at hele verden fokuserer på havet og også vi i Norden, sier Solfrid Lerbrekk fra Grønn Venstre i Nordisk råd.

Matfatet

Norden har store havområder. Det er derfor ikke overraskende at de nordiske landene er relativt store fiskerinasjoner. For de nordiske kystsamfunn rundt Nord-Atlanteren spiller fiskeri en avgjørende økonomisk rolle. Kunnskapsbasert, bærekraftig bruk av havets ressurser og sunne økosystemer er avgjørende for fiskeriets fremtid. Dette er noe som spesielt opptar Vilhjalmúr Árnason fra Island og den konservative gruppen i Nordisk råd.

- Det har stor betydning for Island at Nordisk råd setter fokus på havet ettersom Island bygger hele sitte samfunn på og omkring havet. Islan er et øyrike og er derfor helt avhengige av havet. Vi har lykkes med å utnytte havets ressurser på en god måte. Det er sentralt for vår samfunn og for kommende generasjoner at ressursene finnes også i fremtiden, sier Árnason.

 

 

Et viktig skritt for transportsektoren i Norden

Norden utgjør omlag 27 millioner innbyggere og en økonomisk styrke som ligger på størrelse med Russland, Brasil og Canada. De nordiske landene er dessuten hverandres viktigste handelspartnere. Handelen mellom de nordiske landene er større enn handelen med Kina, India, Russland, Brasil, Storbritannia, Frankrike og USA - tilsammen.

70 000 nordboere pendler regelmessig over en nordisk grense, og 5000 personer flytter mellom de nordiske land hver måned.Alt dette viser at vi i Norden er veldig avhengig av at gode kommunikasjonsløsninger, hvis alt skal fungere i hverdagen.En rapport som ble presentert i januar beskriver hvordan de nordiske landene kan samarbeide bedre for å løse de grenseoverskridende problemene med transportinfrastruktur i dag.

15 forslag

På bakgrunn av rapporten la utvalg for vekst og utvikling fram 15 forslag til hvordan det nordiske samarbeidet kan styrkes på dette området. Nordisk råd stiller seg samlet bak forslaget som nå blir sendt videre til Nordisk ministerråd.

- Det var veldig bra at det var et samlet Nordisk råd som stilte seg bak de forslagene som utvalget la fram. Det gir styrke i det videre arbeidet med å påvirke de nasjonale parlamentene og de ulike statsrådene som skal utvikle transportpolitikken i Norden, sier utvalgets transportrapportør Stein Erik Lauvås.

Transport og transportinfrastruktur er blodomløpet i et moderne samfunn. Næringslivet i Norden har lenge etterlyst bedre transportløsninger mellom de nordiske landene. I rapporten framgår det at det nordiske samarbeidet på transportområdet har vært preget av mer snakk enn handling. Den nasjonale planleggingen mangler nesten helt et grenseoverskridende perspektiv. Rapporten slår også fast at tidligere argumenter om at det er store forskjeller mellom landene ikke stemmer.

Ministerråd for transport

Blant de 15 forslagene som nå er vedtatt trekker Lauvås spesielt fram behovet for samordning av planverket samt ulike måter å finansiere planlegging på så det ikke stopper opp på grunn av ulike arbeidsformer i landene. Nordisk råd ser for seg et Nordisk investeringsfond som skal sikre at arbeidet ikke stopper opp og at man gjenoppretter ministerrådet for transport.

- Hvis man gjenoppretter Nordisk Ministerråd for transportspørsmål vil dette sikre en raskere gjennomføring av de grenseoverskridende kommunikasjonsprosjekter som finnes, avslutter Lauvås.

 

Nordisk Råd: Indfør havneafgifter på baggrund af miljøpåvirkning

Når det gælder internationale søfartsaftaler og -regler er processerne langsomme, men de nordiske lande er relativt store søfartsnationer i en international sammenhæng, og de har mulighed for at præge udviklingen ved at statuere et godt eksempel, konstaterer Nordisk Råds bæredygtighedsudvalg, som tirsdag fremlagde forslaget i plenum ved rådets temasession om havet i Akureyri, Island.

– Indekseringsværktøjet kan gøres mere effektivt ved at kriterierne for systemet udvikles på nordisk niveau – lidt i stil med det nordiske miljømærke, Svanen, blot for skibe. På denne måde kan Norden sætte barren højt – også for andre lande. Målet skal være at få rederierne til at vælge gode miljøløsninger, siger Suzanne Svensson (S, Sverige). 

– Nordens rederier er i gang med at udskifte sin skibsflåde. Det er dyrere at bygge miljøvenlige skibe, men det er muligt at påvirke dette politisk med incitamenter i form af miljødifferentierede afgifter, siger Suzanne Svensson. 

Alle skibe skal betale affaldsafgift

Initiativet til medlemsforslaget om at mindske forureningen fra søfarten i Norden kommer fra partigruppen Nordisk grønt venstre. En af de andre rekommandationer i forslaget opfordrer Finlands, Norges og Sveriges regeringer til at indtænke miljødimensionen, når EU's direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe bliver fornyet.

Ifølge Kolbeinn Óttarsson Proppé (VG, Island), repræsentant for Nordisk grønt venstre i bæredygtighedsudvalget, er det vigtigt at sikre, at det kommende direktiv indeholder en bestemmelse om, at alle skibe, som ankommer til havne i EU, skal betale en afgift for håndtering af affald og afløbsvand. 

– Når det kun er de skibe, der bruger modtagefaciliteterne, som betaler, vil der altid være skibe, som skaffer sig af med affaldet i havet, siger Kolbeinn Óttarsson Proppé. 

Forslaget, samt alle supplerende rekommandationer, blev vedtaget enstemmigt på temasessionen.

Nordisk Råd: Indfør havne- og farvandsafgift ud fra miljøpåvirkning

Når det gælder internationale søfartsaftaler og -regler er processerne langsomme, men de nordiske lande er relativt store søfartsnationer i en international sammenhæng, og de har mulighed for at præge udviklingen ved at statuere et godt eksempel, konstaterer Nordisk Råds bæredygtighedsudvalg, som tirsdag fremlagde forslaget i plenum ved rådets temasession om havet i Akureyri, Island.

– Indekseringsværktøjet kan gøres mere effektivt ved at kriterierne for systemet udvikles på nordisk niveau – lidt i stil med det nordiske miljømærke, Svanen, blot for skibe. På denne måde kan Norden sætte barren højt – også for andre lande. Målet skal være at få rederierne til at vælge gode miljøløsninger, siger Suzanne Svensson (S, Sverige). 

– Norden har rederier, som bygger skibe. Det er dyrere at bygge miljøvenlige skibe, men med politikernes hjælp kan vi påvirke, hvordan bådene bliver bygget, ligesom vi kan sørge for, at rederier, som bygger energieffektivt, skal betale mindre afgifter, siger Svensson. 

Alle skibe skal betale affaldsafgift

Initiativet til medlemsforslaget om at mindske forueningen fra søfarten i Norden kommer fra partigruppen Nordisk grønt venstre. En af de andre rekommandationer i forslaget opfordrer Finlands, Norges og Sveriges regeringer til at indtænke miljødimensionen, når EU's direktiv om modtagefaciliteter i havne til aflevering af affald fra skibe bliver fornyet.

Ifølge Kolbeinn Óttarsson Proppé (VG, Island), repræsentant for Nordisk grønt venstre i bæredygtighedsudvalget, er det vigtigt at sikre, at det kommende direktiv indeholder en bestemmelse om, at alle skibe, som ankommer til havne i EU, skal betale en afgift for håndtering af affald og afløbsvand. 

– Når det kun er de skibe, der bruger modtagefaciliteterne, som betaler, vil der altid være skibe, som skaffer sig af med affaldet i havet, siger Kolbeinn Óttarsson Proppé. 

Lønforskel mellem køn på 15 procent skal veksles til et 0

- Lighed mellem køn er en grundsten i den nordiske velfærdsmodel. Det gælder også, når det kommer til ambitionen om lige løn på arbejdsmarkedet, som er en politisk prioritet for Udvalget for Velfærd i Norden, siger udvalgsmedlem Karen J. Klint på Nordisk Råds møde den 10. april i Akureyri på Island. Forslaget om den politiske prioritering for udvalget kommer fra den socialdemokratiske gruppe i Nordisk Råd. Herfra er anbefalingen, at de nordiske regeringer fokuserer på ligestilling på arbejdsmarkedet bredt set. Fx i forhold til alder, seksualitet, geografi, religion. Og lige løn mellem køn. 

Island er firstmover – Norden skal med

På Island har der i en årrække været en frivillig ligelønscertificering, som arbejdsgivere kunne vælge at benytte sig af. Den certificering er nu ved årsskiftet blevet gjort obligatorisk af den Islandske regering. Erfaringerne fra Island er blevet behandlet i Nordisk Råds Udvalg for Velfærd. På dagens møde har udvalget besluttet at forelægge Nordisk Ministerråd at anbefale indføring af en fælles ligelønscertificering som en konkret værktøjsmodel til de nordiske lande på Sessionen senere på året i Oslo i Norge. 

Rodfæstede rutiner og regler udfordrer arbejdet

På trods af at landende i Norden hver for sig de seneste 100 år og sammen de sidste 40 år har arbejdet for ligestilling mellem køn, er der fortsat et stykke vej endnu. Et bevis på dette er rapporten Nordisk Statistik 2017, der viser at mænd i gennemsnit får 15 procent mere i løn end kvinder.
- Det er ambitionen, at den forskel på 15 procent skal veksles til et 0, siger Helge André Njåstad men peger samtidig på, at det ikke sker over natten. Erfaringerne viser, at der er en række udfordringer. De skal blandt andet findes i sammenhæng med, at lønspørgsmål er dybt rodfæstet i arbejdsmarkedets strukturer samt de forskellige forhold, der gør sig gældende her. Et eksempel herpå er, at kvinder ofte er ansat i job med lavere løn end mænd.   

I tråd med FN’s Agenda 2030

Nordisk Råd Udvalg for Velfærd’s arbejde omkring ligelønscertifikatet er i tråd med Nordens eget Genereration 2030 program, der i denne forbindelse relaterer sig til FN’ s Agenda 2030 holdbarhedsmål 8; Anstændige arbejdsvilkår og Økonomisk vækst og mål 5.c, som omhandler kvinders selvstændighed. 

Nordisk Råd: Vil kvalitetssikre drikkevandet mod mikroplast med samordnede metoder

Norden skal fremme øget forskning og finde svar på spørgsmålene: Hvordan havner mikroplast i vores drikkevand? Hvilken sundhedsfare udgør mikroplast, hvis det findes i drikkevandet?

Der er en mistanke om, at dette kan være tilfældet, og det er vigtigt, at de nordiske lande står sammen. Det skal undersøges, og drikkevandet skal kvalitetssikres af hensyn til befolkningen. Ved hjælp af samordnede målemetoder kan hele Norden sikre sit drikkevand og holde øje med forandringer, så man nemmere kan forstå årsagerne og har bedre muligheder for at vende udviklingen.

Udvalget mener, at befolkningen i Norden skal kunne stole på, at drikkevandsforsyningen ikke indeholder mikroplast og ikke er sundhedsskadelig.

”Det er en fælles politisk sag for hele Norden. Jeg kan ikke forestille mig, at der findes en eneste politiker, som er uenig i dette. Jeg synes, at vi skal lade Præsidiet sende det til hastebehandling, så vi ikke skal vente på en beslutning. Plast er det altoverskyggende problem i verden i dag. Det findes overalt – sågar i vores drikkevand og i havet. Jeg ønsker ikke, at indbyggere i Norden skal have serveret mikroplast i deres drikkevand,” siger udvalgets næstformand Karin Gaardsted (S, Danmark). 

Årets tema for Nordisk Råds miljøpris er initiativer, som beskytter livet i havet. Sidste frist for nomineringer er den 14. maj. Alle kan indsende forslag til nomineringer.

Nordisk råd: Vil kvalitetsikre drikkevannet mot mikroplast med samordnede metoder

Norden skal fremme økt forskning og svare på spørsmålene; hvordan mikroplast havner i drikkevannet vårt? Hvilken helsefare det kan ha hvis det finnes i drikkevannet?

Det er en mistanke om at dette kan være en virklighet og det er viktigt at de nordiske landene står sammen om dette. Det må undersøkes og drikkevannet kvalitetsikres for befolkningen. Med disse sammordnede målemetodene kan hele Norden sikre sitt drikkevann, samt følge med hvis endringer skjer og enklere finne ut av hvordan og ha bedre muligheter at snu utviklingen.

Utvalget mener at befolkningen i Norden skal kunne stole på at drikkevannsforsyningen er fri for mikroplast og ikke er helsefarlig.

«Dette er en felles politisk sak i Norden, jeg kan ikke tenke meg at finnes en eneste politiker som er uenig i dette. Jeg synes at vi skal la presidiet legge det til hastebehandling så det ikke må vente lenge. Plast er det alt overskyggende problemet i verden i dag. Det er overalt, til og med i drikkevannet og havet.  Jeg vill ikke at den nordiske befolkningen skal serveres mikroplast i sitt drikkevann» sier nestleder for utvalget Karin Gaardsted (S, Danmark) 

Årets tema for Nordisk råds miljøpris er initiativer som beskytter livet i havet. Fristen for nomimeringer er 14. mai. Alle kan sende inn forslag til nominasjoner.

Nordisk Råd: Cybertruslen bør bekæmpes med intensiveret samarbejde

– Disse spørgsmål bliver desværre hele tiden mere og mere aktuelle i alle vores lande, konstaterer Nordisk Råds præsident, Michael Tetzschner. Norden er en af de mest digitaliserede regioner i verden, og de baltiske lande er også præget af en høj grad af digitalisering. Især Estland er førende i verden, når det gælder cybersikkerhed, og NATOs Cyber Defence Centre of Excellence er placeret i Tallinn. Det er derfor naturligt, at de nordiske lande stræber efter at integrere Estland, Letland og Litauen i samarbejdet om cyberforsvar.

– Cybertruslen er i allerhøjeste grad en fælles udfordring for Norden og Baltikum, siger Tetzschner. Truslen kan blandt andet bekæmpes ved, at landene fortløbende deler information om aktuelle trusler og risici i cybermiljøer med hinanden, understreger han.
Det nuværende samarbejde om cyberforsvar, som foregår inden for rammerne af NORDEFCO, bør ifølge forslaget intensiveres. Ifølge forslaget kan også samarbejdet om cybersikkerhed med både USA og EU i højere grad end hidtil varetages i fællesskab. 

Partigruppen Nordisk grønt venstre i Nordisk Råd støttede ikke beslutningen.

Nordisk Råds forslag er på linje med den handlingsplan for øget cybersamarbejde, som Baltisk Råd og Nordisk Råd blev enige om i november 2017.

Sidor

Prenumerera på vårt nyhetsbrev