Islands statsminister Katrín Jakobsdóttir præsenterede de 10 nominerede initiativer den 7. september i forbindelse med den demokratiske festival LÝSA i Akureyri i Island. Katrín Jakobsdóttir fremhævede betydningen af Nordisk Råds miljøpris:

”Jeg har altid fulgt Nordisk Råds miljøpris med stor interesse, for hver gang ser jeg en masse forskellige og progressive initiativer, som viser os vej mod en bæredygtig fremtid.”

Med årets tema ønsker den nordiske bedømmelseskomité at belønne initiativer, der støtter FN’s bæredygtige udviklingsmål for 2030, og udviklingsmål nummer 14 på FN’s agenda handler specifikt om livet i havet.

Danmark

Plastic Change: Danskbaseret ngo, som bekæmper plastforurening af havene

Finland

Samkommunen Helsingforsregionens miljötjänster HRM: RAVITA™ Innovation udvinder næring direkte fra spildevandet

Færøerne

Green IQ: Dobbelt lænsevandsseparator og slamreduktionssystem til skibe

Grønland

Naturressourcerådet i Attu ved Grønlands vestkyst: Lokale fangere dokumenterer havmiljøet og foreslår forvaltningstiltag

Island

Elding hvalsafari: Bæredygtig og ansvarlig hvalsafari og andre haveventyr året rundt 

Hold Island rent med Den Blå Armé/Landvernd: Oprensning, uddannelse og bekæmpelse af plastaffald i havet

Norge

Floke – Plast i hvalen: Et innovationsprojekt, som skal forhindre plast i at ende i havet

WWF Verdensnaturfonden: WWF Verdensnaturfonden arbejder med en #nulvision for havforurening 

Sverige

Håll Sverige Rent: Opbygger netværk for at mindske plastforureningen af havene

Åland

Ålands Vatten Ab: På vej mod bæredygtigt drikkevand

Om Nordisk Råds miljøpris
Miljøprisen uddeles til en nordisk organisation, virksomhed eller person, som på en forbilledlig måde har formået at integrere respekten for miljøet i sin virksomhed eller gerning, eller som på anden vis har gjort en ekstraordinær indsats for miljøet.

Nordisk Råds miljøpris uddeles for 24. gang, og vinderen offentliggøres den 30. oktober 2018 i forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo. Prisen er på 350.000 danske kroner.

Sidste år gik miljøprisen til virksomheden RePack fra Finland, som blev belønnet for deres genbrugsemballage og e-handelsretursystem.

De nordiske samarbejdsministre under ledelse af Sveriges Margot Wallström valgte den 5. september Paula Lehtomäki til generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Lehtomäki arbejder i dag som statssekretær i statsministerens sekretariat i Finland. Hun afløser Dagfinn Høybråten, som afgår, når hans mandatperiode udløber til marts næste år.

Lehtomäki glæder sig til de nye udfordringer.

– Det nordiske samarbejde får større og større betydning, og jeg er meget glad for at få mulighed for at arbejde med dette på fuld tid. Både for mig personligt og for Finland er Norden den mest naturlige familie i en ellers uvis fremtid, siger Paula Lehtomäki.

Den første kvinde på generalsekretærposten

Paula Lehtomäki blev valgt ind i Finlands rigsdag i 1999 og var medlem af rigsdagen i 16 år. I 2003 blev hun eksport- og udviklingsminister, og i 2007-2011 var hun miljøminister. I perioden 1999-2003 var hun medlem af Nordisk Råd og sad i næringsudvalget.

Sveriges samarbejdsminister Margot Wallström, som i 2018 er formand for de nordiske samarbejdsministre, er tilfreds med valget.

– Som fortaler for en feministisk udenrigspolitik er jeg stolt over, at Paula Lehtomäki bliver den første kvindelige generalsekretær for Nordisk Ministerråd. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde i den nordiske kreds!

Præsentationen finder sted i Kulturhuset Hof den 7. september klokken 11.15-12.00 (13.15-14.00 CET), og der vil samtidig blive publiceret information om alle de nominerede på www.norden.org.

Livet i havet

Årets tema for Nordisk Råds miljøpris er beskyttelse af livet i havet. Den nordiske bedømmelseskomité ønsker at belønne initiativer, der støtter FN’s bæredygtige udviklingsmål for 2030, og udviklingsmål nummer 14 på FN’s agenda handler specifikt om livet i havet.

Repræsentanter for de nominerede islandske initiativer vil være til stede i Akureyri den 7. september og præsentere deres projekter og prioriteringer.

Nordisk Råds miljøpris uddeles for 24. gang, og vinderen offentliggøres den 30. oktober 2018 i forbindelse med Nordisk Råds session i Oslo. Prisen er på 350.000 danske kroner.

Nordisk Råds miljøpris gik sidste år til virksomheden RePack fra Finland, som blev belønnet for deres genbrugsemballage og e-handelsretursystem.

Nordiske demokratifestivaler

LÝSA arrangeres i henhold til en nordisk model, og hver sommer afholdes der lignende demokratiske festivaler i de andre nordiske lande. I 2017 blev de nominerede til miljøprisen præsenteret på Folkemødet på Bornholm.

• Yderligere information om Nordisk Råds miljøpris

The challenges are obvious. The goals are already there. Now is the time for us, the young generation, to act. We do it by the ReGeneration 2030 movement, sagde ordførende for styregruppen Simon Holmström, da han åbnede ungdomstopmødet Regeneration 2030 Summit på Åland. Her har unge fra Norden og Østersøregionen været samlet i tre intense sensommerdage i bæredygtighedens tegn. Unge og ungdomsorganisationer har diskuteret innovative løsninger til at gennemføre indsatser, der muliggør de globale målsætninger for Agenda 2030 og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Særligt verdensmål 12; ansvarligt forbrug og produktion har været i fokus. På baggrund af ungdomstopmødet har ReGeneration 2030 udviklet et manifest, som skal skabe nye normer for ansvarligt forbrug og produkton. I manifestet ser ungdommen både indad og på andre centrale aktører på bæredygtighedsscenen.

The challenges are obvious. The goals are already there. Now is the time for us, the young generation, to act. We do it by the ReGeneration 2030 movement.

 

ReGeneration 2030 stiller krav

I manifestet opstiller ReGeneration 2030 fem krav til politikere, erhvervsliv og borgere, som de mener, skal efterleves for at opnå verdensmål 12. Kravene er:

• at være deltagende i alle beslutningsprocesser for at kunne promovere 2030 Agenda
• appellerende og overkommelige tilgange til at udføre bæredygtige valg
• tilskyndelser til at accelerere og integrere bæredygtig praksis på alle samfundsniveauer
• gennemsigtighed i produktionskæder
• at virksomheder, borgere og politiske interessenter samarbejder om en cirkulær økonomi

Unge ser sig selv som nøglespillere

ReGeneration 2030 stiller ikke kun krav til andre, men også sig selv. Ungdomsorganiseringen opstiller derfor i manifestet tre commitments. Her giver de sig selv en nøglerolle som adfærdsagenter på tværs af privatliv, professionel virke og landegrænser. Og tiden er til det, som styregruppens viceordførende Feben Hadgu, understregede på ungdomstopmødet: The world will not reach the SDGs without us. We need the new regeneration in the equation.

Det er en gevinst for Norden og Østersøregionen, at vi har unge, der aktivt engagerer sig i verdensmålene og samarbejder på tværs af landegrænser. Det giver merværdi.

Nordisk Ministerråd tror på de unge

Det er en gevinst for Norden og Østersøregionen, at vi har unge, der aktivt engagerer sig i verdensmålene og samarbejder på tværs af landegrænser. Det giver merværdi, siger generalsekretær i Nordisk Ministerråd Dagfinn Høybråten. Gennem programmet Generation 2030 sætter Nordisk Ministerråd retning for det nordiske samarbejde for at understøtte Agenda 2030 målsætningerne og finansierer hovedparten af ReGeneration 2030 Summit. Med Generation 2030 viser Nordisk Ministerråd en tro på, at verden har brug for unge, som kan motivere andre unge, erhvervslivet, politiske beslutningstagere og meningsdannere til en adfærd, der gør Agenda 2030-målene opnåelige.

• Manifesto
• Mere om ReGeneration 2030
• Hent rapporten Generation 2030  

The Nordics vil fremvise vinderens og de øvrige finalisters bidrag for ledere, politikere og aktivister ved den globale event COP24 Katowice i Polen i december. De mest veldesignede og bæredygtige bidrag vil blive anvendt af talere og paneldeltagere i den nordiske pavillon, hvor de nordiske landes to uger lange program med klimapolitiske drøftelser løber af stablen i indbydende omgivelser.

Vi vil vise nordisk design frem for verdens ledere og fremhæve den store rolle, som design kan spille i forhold til at bidrage til opnåelse af FN’s verdensmål.

”På ægte demokratisk vis rækker vi ud til alle nordiske designere, ikke kun etablerede virksomheder og producenter. Vi vil vise nordisk design frem for verdens ledere og lægge vægt på, hvor stor en rolle design kan spille i forhold til opnåelsen af FN’s verdensmål,” siger Tobias Grut, Brand Manager for The Nordics.

Nordiske værdier

På verdensplan er nordiske designere gået forrest for at integrere bæredygtighed i deres arbejde med hverdagsgenstande, og nu tager andre også udfordringen op. Konkurrencens mål er at sætte øget fokus på diskussionen om bæredygtighed i design og opmuntre til at tænke design ind i klimadebatten.

“Vi er glade for, at vi har fået de nationale designforeninger med om bord til at afholde konkurrencen. Ud over at være en nordiske kernekompetence og noget, som vi er kendt for i hele verden, er design og designtankegangen vigtige bærere af vores fælles værdier og vores nordiske indstilling og tilgang til at løse komplicerede problemer,” tilføjer Grut.

Vi håber, at vi kan sætte gang i en grundig diskussion af bæredygtighed i produktionen af stole og starte en dialog om, hvordan vi rent praktisk kan løse de mange udfordringer, der opstår i forbindelse med dette. Forbindelsen mellem design og klima

De øvrige partnere, der er involveret i at promovere konkurrencen, opmuntre deltagerne og bedømme bidragene, er: DOGA i Norge, Dansk Designcenter, Iceland Design Centre, Ornamo i Finland og Svensk Form.

”Vi håber, at vi kan sætte gang i en grundig diskussion af bæredygtighed i produktionen af stole og starte en dialog om, hvordan vi rent praktisk kan løse de mange udfordringer, der opstår i forbindelse med dette,” understreger Christina Melander, programleder på Dansk Designcenter.

Tilmeld dig Nordic Design Competition inden 3. oktober 14.00

• Yderligere information om deltagelse i konkurrencen (ddc.dk)

 

 

The Nordics will showcase the winner and other finalists to the leaders, politicians, and activists at the global gathering, COP24 in Katowice, Poland, in December. The well-designed and sustainable chairs entered will literally be used by speakers and panellist in the Nordic Pavilion, the inviting setting for the two-week Nordic programme of discussions about climate policy.

We want to showcase Nordic design to the leaders of the world and emphasise the important role design can play in achieving the United Nations SDGs.

“In a truly democratic way, we are reaching out to all Nordic designers, not just established companies and producers. We want to showcase Nordic design to the leaders of the world and emphasise the important role design can play in achieving the UN Sustainable Development Goal,” says Tobias Grut, Brand Manager for The Nordics

Nordic values

Nordic designers have led the world in integrating elements of sustainability into their work on everyday objects and others are now taking up the gauntlet. The competition aims to raise awareness of the discussion about sustainability in the design industry and to encourage design thinking in the climate debate.

“We are happy to have teamed up with the national associations to run this competition. As well as being a core Nordic competency and something we are known for throughout the world, design and design thinking are important bearer of the values we share, our Nordic mind-set and approach to solving complicated problems,” Grut added.

We hope to spark a thorough discussion on the concept of sustainability in the production of chairs, and to introduce a dialogue on how to practically address the many challenges related to this. Linking design and climate

The other partners involved in promoting the competition, encouraging participants and judging the entries are; DOGA in Norway, the Danish Design Centre, the Iceland Design Centre, Ornamo in Finland and Svensk Form in Sweden.

“We hope to spark a thorough discussion on the concept of sustainability in the production of chairs, and to introduce a dialogue on how to practically address the many challenges related to this,” stresses Christina Melander, Programme Director, the Danish Design Centre.

Apply for the Nordic Design Competition before October 3rd, 14.00

• Further info about entering the competition (ddc.dk)

 

 

Der vil blandt andet blive afholdt et fælles møde for hele Nordisk Råd onsdag den 13. september, hvor medlemmerne skal høre to forelæsninger under overskriften Klimaforandringer – det, der er sket, og det, der forventes at ske. Forelæserne er Thomas Juul Pedersen, forsker på Grønlands Naturinstitut, og Nils Westergaard, som er chef for planlægning og policy-sektionen ved Arktisk Kommando, en myndighed i det danske forsvar, der tager sig af overvågningen af Grønland.

Det er vigtigt, at vi politikere får aktuel og faktuel information om klimaforandringerne. Det kan vi få på Grønland, hvor forskerne – og for den sags skyld også indbyggerne – på nært hold oplever, at klimaet bliver varmere.

I løbet af de to mødedage sammentræder også Nordisk Råds partigrupper, præsidium og de fire udvalg, som også har klimaet og Arktis på dagsordenen. Udvalget for et Holdbart Norden arbejder blandt andet med havsikkerhed i Arktis, mindsket udledning fra søfarten, forbrugernes rolle i kampen mod klimaforandringer samt Nordisk Råds deltagelse i klimakonferencen COP24 Katowice til december.

– Det er vigtigt, at vi politikere får aktuel og faktuel information om klimaforandringerne. Det kan vi få på Grønland, hvor forskerne – og for den sags skyld også indbyggerne – på nært hold oplever, at klimaet bliver varmere. Klimaet er et vigtigt anliggende for os alle, og derfor har vi prioriteret hav, miljø og sikkerhed under det norske præsidentskab for Nordisk Råd 2018, siger rådets præsident Michael Tetzschner.

Udsatte børn tages op i udvalgene

På møderne i september vil man også drøfte anliggender, der vedrører Grønland. Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden skal for eksempel gøre sig bekendt med arktisk turisme.

Derudover skal Udvalget for Velfærd i Norden følge op på, hvordan arbejdet med udsatte børn og unge skrider frem. Udvalget afholder et seminarium, hvor man kan høre om, hvordan Grønland arbejder konkret med FN’s børnekonvention. Også Udvalget for Kundskab og Kultur har grønlandske anliggender på dagsordenen.

Septembermøderne bliver optakten til et hektisk politisk efterår, som kulminerer med Nordisk Råds 70. session i Oslo den 30. oktober til den 1. november.

Nordisk Råd blev grundlagt i 1952 og er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde. Rådet består af 87 medlemmer fra de fem nordiske lande samt Grønland, Færøerne og Åland.

I forbindelse med mødet afholdes der en pressekonference i Naalakkersuisuts (regeringens) presserum den 13/9 klokken 17.15. Tilmelding til Pipaluk Lind, pipaluk@napa.gl, +299 59 61 44 eller Matts Lindqvist, matlin@norden.org, +45 29 69 29 05.

 

Der vil blandt andet blive afholdt et fælles møde for hele Nordisk Råd onsdag den 13. september, hvor medlemmerne skal høre to forelæsninger under overskriften Klimaforandringer – det, der er sket, og det, der forventes at ske. Forelæserne er Thomas Juul Pedersen, forsker på Grønlands Naturinstitut, og Nils Westergaard, som er chef for planlægning og policy-sektionen ved Arktisk Kommando, en myndighed i det danske forsvar, der tager sig af overvågningen af Grønland.

Det er vigtigt, at vi politikere får aktuel og faktuel information om klimaforandringerne. Det kan vi få på Grønland, hvor forskerne – og for den sags skyld også indbyggerne – på nært hold oplever, at klimaet bliver varmere.

I løbet af de to mødedage sammentræder også Nordisk Råds partigrupper, præsidium og de fire udvalg, som også har klimaet og Arktis på dagsordenen. Udvalget for et Holdbart Norden arbejder blandt andet med havsikkerhed i Arktis, mindsket udledning fra søfarten, forbrugernes rolle i kampen mod klimaforandringer samt Nordisk Råds deltagelse i klimakonferencen COP24 Katowice til december.

– Det er vigtigt, at vi politikere får aktuel og faktuel information om klimaforandringerne. Det kan vi få på Grønland, hvor forskerne – og for den sags skyld også indbyggerne – på nært hold oplever, at klimaet bliver varmere. Klimaet er et vigtigt anliggende for os alle, og derfor har vi prioriteret hav, miljø og sikkerhed under det norske præsidentskab for Nordisk Råd 2018, siger rådets præsident Michael Tetzschner.

Udsatte børn tages op i udvalgene

På møderne i september vil man også drøfte anliggender, der vedrører Grønland. Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden skal for eksempel gøre sig bekendt med arktisk turisme.

Derudover skal Udvalget for Velfærd i Norden følge op på, hvordan arbejdet med udsatte børn og unge skrider frem. Udvalget afholder et seminarium, hvor man kan høre om, hvordan Grønland arbejder konkret med FN’s børnekonvention. Også Udvalget for Kundskab og Kultur har grønlandske anliggender på dagsordenen.

Septembermøderne bliver optakten til et hektisk politisk efterår, som kulminerer med Nordisk Råds 70. session i Oslo den 30. oktober til den 1. november.

Nordisk Råd blev grundlagt i 1952 og er det parlamentariske organ for det officielle nordiske samarbejde. Rådet består af 87 medlemmer fra de fem nordiske lande samt Grønland, Færøerne og Åland.

I forbindelse med mødet afholdes der en pressekonference i Naalakkersuisuts (regeringens) presserum den 13/9 klokken 17.15. Tilmelding til Pipaluk Lind, pipaluk@napa.gl, +299 59 61 44 eller Matts Lindqvist, matlin@norden.org, +45 29 69 29 05.

 

Silja Dögg Gunnarsdóttir från island och Britt Lundberg från Åland representerade Nordiska rådet vid konferensen.

- Vi tror på att en hög grad av jämlikhet och inkludering tillsammans med en stor öppenhet och tillit samt låg grad av korruption är viktiga orsaker till den ekonomiska succén i Norden, sade Britt Lundberg i sitt inlägg under generaldebatten på tisdagen.

Vi tror på att en hög grad av jämlikhet och inkludering tillsammans med en stor öppenhet och tillit samt låg grad av korruption är viktiga orsaker till den ekonomiska succén i Norden.

I sitt tal lyfte Lundberg också fram Nordiska rådets internationella strategi, som slår fast att rådet ska arbeta för demokrati, rättstatens principer, jämlikhet och mänskliga rättigheter.

- Jag är mycket nöjd med att samhällena kring Östersjön baseras på respekt för demokrati, mänskliga rättigheter och jämlikhet, men jag tror att det alltid finns rum för förbättringar. Därför vill jag fråga alla här i rummet: Gör vi tillräckligt för jämlikhet i våra samhällen? Gör vi tillräckligt för kvinnors rättigheter och jämställdhet? Gör vi tillräckligt för att skydda sårbara minoriteter i vår region? Gör vi tillräckligt för att skydda pressfriheten? Kan vi lära av varandra, frågade Lundberg.

• Nordiska rådets internationella strategi.

Samla skräp med kajak

Lundberg satte också fokus på miljön och gav ett konkret exempel på hur man enkelt kan bidra till att minska nedskräpningen av Östersjön. Hennes exempel var Green Kayak-projektet i Köpenhamn. Green kayaking går ut på att man kan låna en kajak gratis mot att man samlar in skräp. Med kajak kommer man till platser man annars inte når, och det är ett effektivt sätt att samla skräp ur sjön.

• Läs mer om green kayaking.

Årets BSPC-konferens tog upp flera aktuella ämnen, såsom miljön i Östersjön och energifrågor. Öppningstalet på måndagen hölls av Finlands president Sauli Niinistö.

• Läs mer om BSPC.

Silja Dögg Gunnarsdóttir från island och Britt Lundberg från Åland representerade Nordiska rådet vid konferensen.

- Vi tror på att en hög grad av jämlikhet och inkludering tillsammans med en stor öppenhet och tillit samt låg grad av korruption är viktiga orsaker till den ekonomiska succén i Norden, sade Britt Lundberg i sitt inlägg under generaldebatten på tisdagen.

Vi tror på att en hög grad av jämlikhet och inkludering tillsammans med en stor öppenhet och tillit samt låg grad av korruption är viktiga orsaker till den ekonomiska succén i Norden.

I sitt tal lyfte Lundberg också fram Nordiska rådets internationella strategi, som slår fast att rådet ska arbeta för demokrati, rättstatens principer, jämlikhet och mänskliga rättigheter.

- Jag är mycket nöjd med att samhällena kring Östersjön baseras på respekt för demokrati, mänskliga rättigheter och jämlikhet, men jag tror att det alltid finns rum för förbättringar. Därför vill jag fråga alla här i rummet: Gör vi tillräckligt för jämlikhet i våra samhällen? Gör vi tillräckligt för kvinnors rättigheter och jämställdhet? Gör vi tillräckligt för att skydda sårbara minoriteter i vår region? Gör vi tillräckligt för att skydda pressfriheten? Kan vi lära av varandra, frågade Lundberg.

Samla skräp med kajak

Lundberg satte också fokus på miljön och gav ett konkret exempel på hur man enkelt kan bidra till att minska nedskräpningen av Östersjön. Hennes exempel var Green Kayak-projektet i Köpenhamn. Green kayaking går ut på att man kan låna en kajak gratis mot att man samlar in skräp. Med kajak kommer man till platser man annars inte når, och det är ett effektivt sätt att samla skräp ur sjön.

• Läs mer om green kayaking.

Årets BSPC-konferens tog upp flera aktuella ämnen, såsom miljön i Östersjön och energifrågor. Öppningstalet på måndagen hölls av Finlands president Sauli Niinistö.

• Läs mer om BSPC.

Nordens hus är ritat av den världsberömde finländske arkitekten Alvar Aalto. Det drivs av Nordiska ministerrådet och syftet är att förmedla nordisk kultur på Island. Med närmare 400 evenemang och 100 000 besökare årligen är huset i dag en central kulturaktör i Reykjavik.

50-årsjubiléet firas bland annat med en jubileumskonferens den 24 augusti för inbjudna gäster, bland dem Islands president Guðni Th. Jóhannesson och statsminister Katrín Jakobsdóttir. Dessutom ordnas en stor folkfest hela helgen.

• Jubileumsseminariet streamas live här med start kl. 11 isländsk tid.

"Stor dag för nordiskt samarbete"

Bland gästerna finns också Nordiska ministerrådets generalsekreterare Dagfinn Høybråten. Han betonar kulturens betydelse för det nordiska samarbetet.

- Det är en stor dag för det nordiska samarbetet idag – på dagen 50 år sedan Nordens hus invigdes. Huset i Reykjavik var det första av sitt slag i det nordiska samarbetet. Huset är ett nordiskt fönster och en nordisk mötesplats som allt sedan starten har förmedlat nordisk kultur och nordiskt samarbete i Island. Kulturen är en av grundpelarna för det nordiska samarbetet och jag menar att det inte skulle finnas något nordiskt samarbete utan den kulturella gemenskapen, säger Høybråten.

Kulturen är en av grundpelarna för det nordiska samarbetet och jag menar att det inte skulle finnas något nordiskt samarbete utan den kulturella gemenskapen. Unikt projekt

Att fem nordiska regeringar gick samman 1960-talet och satsade stort på just ett kulturhus var unikt.

- På den tiden levde man i Norden i skuggan av kalla kriget, och det är rätt intressant att man då valde att satsa stort på just ett kulturhus för att stärka banden mellan Island och det övriga Norden. Det fanns farhågor om att Island skulle orientera sig mera mot USA och Storbritannien och man ville på det här sättet stärka den nordiska gemenskapen, vilket i efterhand har visat sig vara mycket lyckat, säger Mikkel Harder, direktör för Nordens hus i Reykjavik.

Central mötesplats

I dag är Reykjavik en aktiv kulturstad, men då huset öppnade var kulturutbudet väldigt litet och förutom att huset bidrog stort till kulturlivet fanns där också ett av stadens få caféer. Huset blev snabbt en central mötesplats för både Islands konstnärer och kulturintresserade och fungerade på många sätt som en injektionsspruta för kulturlivet i Reykjavik och på Island.

- Nordens hus har varit initiativtagare till flera stora kulturfestivaler och evenemang som senare blivit självständiga aktörer här på Island, så det som gjorts här i huset under åren har verkligen åstadkommit ringar på vattnet, vilket är otroligt fint, säger Mikkel Harder.

Nordens hus erbjuder en bred kulturrepertoar och har såväl konsertsal, utställningslokaler, bibliotek och restaurang.

• Här hittar du mer information om Nordens hus.

Nordens hus är ritat av den världsberömde finländske arkitekten Alvar Aalto. Det drivs av Nordiska ministerrådet och syftet är att förmedla nordisk kultur på Island. Med närmare 400 evenemang och 100 000 besökare årligen är huset i dag en central kulturaktör i Reykjavik.

50-årsjubiléet firas bland annat med en jubileumskonferens den 24 augusti för inbjudna gäster, bland dem Islands president Guðni Th. Jóhannesson och statsminister Katrín Jakobsdóttir. Dessutom ordnas en stor folkfest hela helgen.

• Jubileumsseminariet streamas live här med start kl. 11 isländsk tid.

"Stor dag för nordiskt samarbete"

Bland gästerna finns också Nordiska ministerrådets generalsekreterare Dagfinn Høybråten. Han betonar kulturens betydelse för det nordiska samarbetet.

- Det är en stor dag för det nordiska samarbetet idag – på dagen 50 år sedan Nordens hus invigdes. Huset i Reykjavik var det första av sitt slag i det nordiska samarbetet. Huset är ett nordiskt fönster och en nordisk mötesplats som allt sedan starten har förmedlat nordisk kultur och nordiskt samarbete i Island. Kulturen är en av grundpelarna för det nordiska samarbetet och jag menar att det inte skulle finnas något nordiskt samarbete utan den kulturella gemenskapen, säger Høybråten.

Kulturen är en av grundpelarna för det nordiska samarbetet och jag menar att det inte skulle finnas något nordiskt samarbete utan den kulturella gemenskapen. Unikt projekt

Att fem nordiska regeringar gick samman 1960-talet och satsade stort på just ett kulturhus var unikt.

- På den tiden levde man i Norden i skuggan av kalla kriget, och det är rätt intressant att man då valde att satsa stort på just ett kulturhus för att stärka banden mellan Island och det övriga Norden. Det fanns farhågor om att Island skulle orientera sig mera mot USA och Storbritannien och man ville på det här sättet stärka den nordiska gemenskapen, vilket i efterhand har visat sig vara mycket lyckat, säger Mikkel Harder, direktör för Nordens hus i Reykjavik.

Central mötesplats

I dag är Reykjavik en aktiv kulturstad, men då huset öppnade var kulturutbudet väldigt litet och förutom att huset bidrog stort till kulturlivet fanns där också ett av stadens få caféer. Huset blev snabbt en central mötesplats för både Islands konstnärer och kulturintresserade och fungerade på många sätt som en injektionsspruta för kulturlivet i Reykjavik och på Island.

- Nordens hus har varit initiativtagare till flera stora kulturfestivaler och evenemang som senare blivit självständiga aktörer här på Island, så det som gjorts här i huset under åren har verkligen åstadkommit ringar på vattnet, vilket är otroligt fint, säger Mikkel Harder.

Nordens hus erbjuder en bred kulturrepertoar och har såväl konsertsal, utställningslokaler, bibliotek och restaurang.

• Här hittar du mer information om Nordens hus.

En ny handlingsplan til gavn for personer med handicap/funktionsnedsættelse er netop blevet lanceret på Nordisk Ministerråds handicapråd møde på Sisimiut på Grønland. Formålet med handlingsplanen er bl.a. at fjerne barrierer for personer med funktionsnedsættelse og samtidig øge tilgængeligheden for andre også.

Vi vil rive de forhindringer ned, der stadigvæk findes for personer med funktionsnedsættelse, siger Ola Balke fra Myndigheden for deltagelse i Sverige, som er ordførende for Nordisk Ministerråds handicapråd under det svenske ordførendeskab i 2018. Handlingsplanen har tre fokusområder, der giver retning for det nordiske samarbejde mellem paraplyorganisationer på området, regeringsrepræsentanter og andre eksperter. Fokusområderne er:  

• Menneskerettigheder

At støtte og styrke arbejdet med national gennemførelse og overvågning af FN’s konvention om rettigheder for personer med funktionsnedsættelse.

• Bæredygtig udvikling

At anvende universelt design til at styrke inklusion, fremme ligestilling og modvirke diskriminering af personer med funktionsnedsættelse i alle dele af det nordiske samfund gennem strategisk integrering af handicapperspektivet i arbejdet med bæredygtig udvikling.

• Fri bevægelighed

At fremme fri bevægelighed og fjerne grænsehindringer, som især berører personer med funktionsnedsættelse.  

Vi vil rive de forhindringer ned, der stadigvæk findes for personer med funktionsnedsættelse. - Ola Balke

 

En hjælp til den enkelte

Handlingsplanens formål er at bidrage til inklusion af personer med funktionsnedsættelse gennem en styrket nordisk vidensudveksling og et tættere samarbejde vedrørende handicappolitik. Handlingsplanen er et centralt samarbejdsdokument, der vil skabe nytte for det enkelte menneske, for landene, og for hele Norden som region, siger Ola Balke. Det nordiske samarbejde skal her bl.a:

• skabe nytte for landene og gøre en forskel for nordiske medborgere med funktionsnedsættelse
• supplere og styrke de igangværende nationale processer, hvis mål er inklusion i alle aspekter af samfundet
• fordybe og skabe synergivirkninger i forhold til andre internationale samarbejder og processer, der har inklusion som mål skabe forudsætninger for udveksling af erfaringer, oprethodelse af kompetencer og udvikling af metoder til inklusion af personer med funktionsnedsættelse på et antal strategiske områder og i udvalgte sammenhænge 
• integrere perspektiver om ligestilling mellem mænd, kvinder, piger og drenge, børn og unges rettigheder samt bæredygtig udvikling i sine aktiviteter på en meningsfuld måde.  

Grønland forbedrer forholdende for personer med funktionsnedsættelse

På Grønland, hvor Nordisk Ministerråds handicapråd i Sisimiut netop har lanceret handlingsplanen, har regeringen forbedret vilkårene for personer med funktionsnedsættelse. Fx er et nyt landsdækkende center for personer med funktionsnedsættelse; Pissassarfik, åbnet, en talsmand Tilioq på området er blevet udnævnt af regeringen i Grønland, og et seminarium med fokus på service til personer med funktionsnedsættelse i mindre befolkede områder er arrangeret.        

 

• Handlingsplan for handicapområdet 2018-22
• Mere information om seminariet i Sisimiut
• Nordisk samarbejde om funktionsnedsættelse

En ny handlingsplan til gavn for personer med handicap/funktionsnedsættelse er netop blevet lanceret på Nordisk Ministerråds handicapråd møde på Sisimiut på Grønland. Formålet med handlingsplanen er bl.a. at fjerne barrierer for personer med funktionsnedsættelse og samtidig øge tilgængeligheden for andre også.

Vi vil rive de forhindringer ned, der stadigvæk findes for personer med funktionsnedsættelse, siger Ola Balke fra Myndigheden for deltagelse i Sverige, som er ordførende for Nordisk Ministerråds handicapråd under det svenske ordførendeskab i 2018. Handlingsplanen har tre fokusområder, der giver retning for det nordiske samarbejde mellem paraplyorganisationer på området, regeringsrepræsentanter og andre eksperter. Fokusområderne er:  

• Menneskerettigheder

At støtte og styrke arbejdet med national gennemførelse og overvågning af FN’s konvention om rettigheder for personer med funktionsnedsættelse.

• Bæredygtig udvikling

At anvende universelt design til at styrke inklusion, fremme ligestilling og modvirke diskriminering af personer med funktionsnedsættelse i alle dele af det nordiske samfund gennem strategisk integrering af handicapperspektivet i arbejdet med bæredygtig udvikling.

• Fri bevægelighed

At fremme fri bevægelighed og fjerne grænsehindringer, som især berører personer med funktionsnedsættelse.  

Vi vil rive de forhindringer ned, der stadigvæk findes for personer med funktionsnedsættelse. - Ola Balke

 

En hjælp til den enkelte

Handlingsplanens formål er at bidrage til inklusion af personer med funktionsnedsættelse gennem en styrket nordisk vidensudveksling og et tættere samarbejde vedrørende handicappolitik. Handlingsplanen er et centralt samarbejdsdokument, der vil skabe nytte for det enkelte menneske, for landene, og for hele Norden som region, siger Ola Balke. Det nordiske samarbejde skal her bl.a:

• skabe nytte for landene og gøre en forskel for nordiske medborgere med funktionsnedsættelse
• supplere og styrke de igangværende nationale processer, hvis mål er inklusion i alle aspekter af samfundet
• fordybe og skabe synergivirkninger i forhold til andre internationale samarbejder og processer, der har inklusion som mål 
• skabe forudsætninger for udveksling af erfaringer, opretholdelse af kompetencer og udvikling af metoder til inklusion af personer med funktionsnedsættelse på et antal strategiske områder og i udvalgte sammenhænge 
• integrere perspektiver om ligestilling mellem mænd, kvinder, piger og drenge, børn og unges rettigheder samt bæredygtig udvikling i sine aktiviteter på en meningsfuld måde.  

Grønland forbedrer forholdende for personer med funktionsnedsættelse

På Grønland, hvor Nordisk Ministerråds handicapråd i Sisimiut netop har lanceret handlingsplanen, har regeringen forbedret vilkårene for personer med funktionsnedsættelse. Fx er et nyt landsdækkende center for personer med funktionsnedsættelse; Pissassarfik, åbnet, en talsmand Tilioq på området er blevet udnævnt af regeringen i Grønland, og et seminarium med fokus på service til personer med funktionsnedsættelse i mindre befolkede områder er arrangeret.        

 

• Handlingsplan for handicapområdet 2018-22
• Mere information om seminariet i Sisimiut
• Nordisk samarbejde om funktionsnedsættelse

DANMARK

Vinterbrødre af instruktør og manuskriptforfatter Hlynur Pálmason samt producerne Hlynur Pálmason, Per Damgaard Hansen, Julie Waltersdorph Hansen og Anton Máni Svansson

FINLAND

Armomurhaaja (Euthanizer) af instruktør og manuskriptforfatter Teemu Nikki samt producerne Teemu Nikki og Jani Pösö

ISLAND

Kona fer í stríð (Woman at War) af instruktør Benedikt Erlingsson, manuskriptforfatterne Ólafur Egill Egilsson og Benedikt Erlingsson samt producerne Benedikt Erlingsson, Marianne Slot og Carine Leblanc

NORGE

Thelma af instruktør Joachim Trier, manuskriptforfatterne Eskil Vogt og Joachim Trier samt producer Thomas Robsahm

SVERIGE

Korparna (Ravens) af instruktør og manuskriptforfatter Jens Assur samt producerne Jens Assur, Jan Marnell og Tom Persson

Vinderen offentliggøres d. 30. oktober 

Vinderen af Nordisk Råds filmpris 2018 offentliggøres d. 30. oktober i Den Norske Opera og Ballet i Oslo, i forbindelse med Nordisk Råds session. Prissummen på 350.000 danske kroner fordeles lige mellem filmens instruktør, manuskriptforfatter og producer. Dette understreger, at film som en kunstart er et resultat af det nære samarbejde mellem disse tre hovedaktører.

Om Nordisk Råds filmpris

Nordisk Råds filmpris uddeles til en spillefilm, som er forankret i den nordiske kultur, har en høj kunstnerisk værdi, har udmærket sig som værende original og formår at forene filmens talrige elementer til et helstøbt værk. Nordisk Råds filmpris administreres af Nordisk Film & TV Fond.

Om Nordisk Råds priser

Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: Nordisk Råds litteraturpris, filmpris, musikpris, miljøpris og børne- og ungdomslitteraturpris. Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og miljøsamarbejde og at anerkende enestående kunstneriske og miljømæssige indsatser.

Her kan du se nordens bedste film i efteråret

I løbet af efteråret vises de fem nominerede film på de følgende events rundt omkring i Norden:

• Love & Anarchy - Helsinki International Film Festival, 20.-30. september 
• Best of Norden, Stockholm, 5.-7. oktober
• Cinemateket og Grand Teatret, København, 12.-14. oktober
• Bio Paradis, Reykjavík, 19.-21. oktober
• Nordisk Filmhelg, Oslo, 27.-28. oktober

Se program og yderligere information (nordiskfilmogtvfond.org)

Haugesund d. 21. august 2018. Nominerede til Nordisk Råds filmpris 2018.

Foto:

Jan Kåre Ness

DANMARK

Vinterbrødre af instruktør og manuskriptforfatter Hlynur Pálmason samt producerne Per Damgaard Hansen, Julie Waltersdorph Hansen og Anton Máni Svansson

FINLAND

Armomurhaaja (Euthanizer) af instruktør og manuskriptforfatter Teemu Nikki samt producerne Teemu Nikki och Jani Pösö

ISLAND

Kona fer í stríð (Woman at War) af instruktør Benedikt Erlingsson, manuskriptforfatterne Ólafur Egill Egilsson och Benedikt Erlingsson samt producerne Benedikt Erlingsson, Marianne Slot och Carine Leblanc

NORGE

Thelma af instruktør Joachim Trier, manuskriptforfatterne Eskil Vogt och Joachim Trier samt producer Thomas Robsahm

SVERIGE

Korparna (Ravens) af instruktør og manuskriptforfatter Jens Assur samt producerne Jens Assur, Jan Marnell and Tom Persson

Vinderen offentliggøres d. 30 oktober. 

Vinderen af Nordisk Råds filmpris 2018 offentliggøres d. 30 oktober i Den Norske Opera og Ballet i Oslo, i forbindelse med Nordisk Råds session. Prissummen på 350.000 danske kroner fordeles lige mellem filmens instruktør, manuskriptforfatter og producer. Dette understreger at film som en kunstart er et resultat af det nære samarbejde mellem disse tre hovedaktører.

Om Nordisk Råds filmpris

Nordisk Råds filmpris uddeles til en spillefilm som er forankret i den nordiske kultur, har en høj kunstnerisk værdi, har udmærket sig som værende original og formår at forene filmens talrige elementer til et helstøbt værk. Nordisk Råds filmpris administreres af Nordisk Film & TV Fond.

Om Nordisk Råds priser

Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: Nordisk Råds litteraturpris, filmpris, musikpris, miljøpris og børne- og ungdomslitteraturpris. Formålet med Nordisk Råds priser er at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og miljøsamarbejde og at anerkende enestående kunstneriske og miljømæssige indsatser.

Her kan du se nordens bedste film i efteråret

I løbet af efteråret vises de fem nominerede film på de følgende events rundt omkring i Norden:

• Love & Anarchy - Helsinki International Film Festival, 20 - 30 september 
• Best of Norden, Stockholm, 5 - 7 oktober
• Cinemateket og Grand Teatret, København, 12 - 14 oktober
• Bio Paradis, Reykjavík, 19 - 21 oktober
• Nordisk Filmhelg, Oslo, 27 - 28 oktober

Se program og yderligere information (nordiskfilmogtvfond.org)

Haugesund 21-08-2018. Nominerte til Nordisk råds filmpris 2018. Presselunch, Hotel Scandic Mariti

Fotograf

Jan Kåre Ness / Den norske film

5,5 mio. offentlige måltider i de nordiske lande

Hver dag bliver der serveret 5,5 mio. offentlige måltider i de nordiske lande, og de mange måltider udgør en betragtelig del af de offentlige budgetter. Derfor er det sund fornuft i mere end én forstand, at de offentlige måltider betragtes som mere og andet end en udgift.

Maden på de offentlige tallerkener er et middel til at fremme madkultur, bæredygtighed, (mad)dannelse og folkesundhed på tværs af de nordiske lande. Derfor inviterer Nordic Plate til samling om offentlige måltider.

Mad og måltider i et tværnordisk perspektiv

Fællesnævneren for offentlige måltider på tværs af de nordiske lande er, at de er en grundlæggende og integreret del af velfærdssystemet – lige fra maddannelse i daginstitutioner og skoler til omsorg på hospitaler og plejehjem. Samtidig er nordisk mad for alvor kommet på dagsordenen de seneste årtier.

Og i 2018 konkluderede verdenssundhedsorganisationen, WHO, at Nordisk Hverdagsmad er sundt i forhold til de store livsstilssygdomme og anbefalede, at de nordiske kostprincipper i højere grad skrives ind i de officielle kostråd.

Med det udgangspunkt skal Nordic Assembly skabe en sammenhæng mellem de ernæringsmæssige anbefalinger, den kulinariske kvalitet og det gode måltid på tværs af landegrænser og madkulturer. Erfaringerne skal bruges til at udvikle og styrke de offentlige måltider.

Brobygning mellem teori og praksis

Nordic Assembly 2018 er for alle, der beskæftiger sig med mad til børn og unge i offentligt regi. Programmet har fokus på praktiske løsninger og på at bygge bro mellem teori og praksis.

Derfor har deltagerne mulighed for at tilvælge en felttur torsdag d. 30. august, hvor de kan opleve, hvordan Københavns Kommune har grebet de offentlige måltider til børn og unge an gennem besøg på en række daginstitutioner og skoler i København.

Selve Nordic Assembly foregår fredag den 31. august. Her oplever deltagerne en markedsplads med udstillingsstande, workshops og præsentationer med cases fra bl.a. Reykjavik Kommune, Tingvoll barne- og ungdomsskole og Københavns skolehaver.

Deltagerne skal smage, dufte, mærke og se de gode eksempler på offentlig mad og måltider fra hele Norden.

Nordic Assembly 2018 - mere information:

• Program & tilmelding (www.kbhmadhus.dk)

 

Nordic Assembly er støttet af Nordisk Ministerråd og udviklet af aktører i Nordic Plate med Københavns Madhus i spidsen.

5,5 mio. offentlige måltider i de nordiske lande

Hver dag bliver der serveret 5,5 mio. offentlige måltider i de nordiske lande, og de mange måltider udgør en betragtelig del af de offentlige budgetter. Derfor er det sund fornuft i mere end én forstand, at de offentlige måltider betragtes som mere og andet end en udgift.

Maden på de offentlige tallerkener er et middel til at fremme madkultur, bæredygtighed, (mad)dannelse og folkesundhed på tværs af de nordiske lande. Derfor inviterer Nordic Plate til samling om offentlige måltider.

Mad og måltider i et tværnordisk perspektiv

Fællesnævneren for offentlige måltider på tværs af de nordiske lande er, at de er en grundlæggende og integreret del af velfærdssystemet – lige fra maddannelse i daginstitutioner og skoler til omsorg på hospitaler og plejehjem. Samtidig er nordisk mad for alvor kommet på dagsordenen de seneste årtier.

Og i 2018 konkluderede verdenssundhedsorganisationen, WHO, at Nordisk Hverdagsmad er sundt i forhold til de store livsstilssygdomme og anbefalede, at de nordiske kostprincipper i højere grad skrives ind i de officielle kostråd.

Med det udgangspunkt skal Nordic Assembly skabe en sammenhæng mellem de ernæringsmæssige anbefalinger, den kulinariske kvalitet og det gode måltid på tværs af landegrænser og madkulturer. Erfaringerne skal bruges til at udvikle og styrke de offentlige måltider.

Brobygning mellem teori og praksis

Nordic Assembly 2018 er for alle, der beskæftiger sig med mad til børn og unge i offentligt regi. Programmet har fokus på praktiske løsninger og på at bygge bro mellem teori og praksis.

Derfor har deltagerne mulighed for at tilvælge en felttur torsdag d. 30. august, hvor de kan opleve, hvordan Københavns Kommune har grebet de offentlige måltider til børn og unge an gennem besøg på en række daginstitutioner og skoler i København.

Selve Nordic Assembly foregår fredag den 31. august. Her oplever deltagerne en markedsplads med udstillingsstande, workshops og præsentationer med cases fra bl.a. Reykjavik Kommune, Tingvoll barne- og ungdomsskole og Københavns skolehaver.

Deltagerne skal smage, dufte, mærke og se de gode eksempler på offentlig mad og måltider fra hele Norden.

Nordic Assembly 2018 - mere information:

• Program & tilmelding (www.kbhmadhus.dk)

 

Nordic Assembly er støttet af Nordisk Ministerråd og udviklet af aktører i Nordic Plate med Københavns Madhus i spidsen.

5G Techritory er en stor, international konference, som arrangeres af Letlands regering. Konferencen sætter fokus på de nordiske og baltiske landes indsats for at blive verdens førende 5G-region.

5G Techritory vil have et unikt fokus på at skabe en platform for udviklingen af et sundt og levedygtigt økosystem for 5G, der også skal fungere som inspiration for det europæiske gigabyte-samfund.

Der ventes op imod 1000 deltagere fra Europa, Asien og USA, heriblandt globale og regionale virksomhedsledere, politikere og regeringsmedlemmer.

60 fremtrædende og erfarne talere fra store it- og telekommunikationsvirksomheder fortæller om, hvordan 5G-teknologien kan anvendes inden for områder som sundhedstjenester, transport, shipping og bilbranchen. En af disse er Steve Mollenkopf, administrerende direktør for Qualcomm, som fortæller om, hvordan fremtiden ser ud for biler.

Se hele programmet her.

Nordisk Ministerråd er medarrangør af konferencen sammen med en række internationale tech-virksomheder. Arbejdet med etableringen af et internationalt forum for 5G støttes også af de nordiske statsministre.

Tilmeld dig konferencen her.

5G Techritory er en stor, international konference, som arrangeres af Letlands regering. Konferencen sætter fokus på de nordiske og baltiske landes indsats for at blive verdens førende 5G-region.

5G Techritory vil have et unikt fokus på at skabe en platform for udviklingen af et sundt og levedygtigt økosystem for 5G, der også skal fungere som inspiration for det europæiske gigabyte-samfund.

Der ventes op imod 1000 deltagere fra Europa, Asien og USA, heriblandt globale og regionale virksomhedsledere, politikere og regeringsmedlemmer.

60 fremtrædende og erfarne talere fra store it- og telekommunikationsvirksomheder fortæller om, hvordan 5G-teknologien kan anvendes inden for områder som sundhedstjenester, transport, shipping og bilbranchen. En af disse er Steve Mollenkopf, administrerende direktør for Qualcomm, som fortæller om, hvordan fremtiden ser ud for biler.

Se hele programmet her.

Nordisk Ministerråd er medarrangør af konferencen sammen med en række internationale tech-virksomheder. Arbejdet med etableringen af et internationalt forum for 5G støttes også af de nordiske statsministre.

Tilmeld dig konferencen her.