Under omskrivningen af det gamle mundheld om det kære barn med mange navne har vi igen set at det nordiske brand misbruges.

Konfrontationen mellem paradens deltagere og ungdomsgruppen “Nordisk Ungdom” under prideparaden i Stockholm lørdag den 30 juli var endnu et udtryk for et misbrug af det nordiske brand. Desværre er det ikke et enestående eksempel, men hører til den slags hændelser, man i almindelighed forbigår som ubetydelige i vores medieverden. Ikke desto mindre er hændelsen et udtryk for en opfattelse vi som nordiske medborgere må lægge stor afstand til. 

Sidste år skrev jeg i min blog om en anden hændelse der  dengang foregik i Finland, hvor det at være nordisk også blev misbrugt på det kraftigste (http://www.nipa.ax/blogg/ikke-pa-mine-nordiske-vegne).Jeg vil som nordisk medborger endnu engang sætte et spørgsmålstegn ved højrenationalismens måde at forbinde deres værdisæt med et nordisk brand og nordiske værdier. Det er ikke bare uvidende, det fortæller om, at man, i mangel af bedre, desperat søger at knytte sig til en kulturel identitet, der har formået at udvikle nogle af de sikreste og tryggeste samfund i verden.

Hvis jeg læser om en ungdomsgruppe der kalder sig Nordisk Ungdom, uden at vide mere om dem end navnet, vil jeg umiddelbart som nordisk medborger gå ud fra, at deres aktiviteter bygger på de samme nordiske værdier som dem jeg sætter højt, men skrækkeligt nok er det jo slet ikke tilfældet. Det er til gengæld tilfældet, at jeg reagerer på, at min og mine medmenneskers nordiske identitet på denne måde bliver forvansket og forvrænget til ukendelighed af nogle simple uromagere, der benytter sig af tarvelige retoriske kneb for at forsøge at retfærdiggøre deres aktiviteter og holdninger. 

Det er ikke nordisk adfærd og værdisættet er ikke noget der stammer fra vikingerne eller gammelnordiske samfund. Det er til gengæld en realitet, at flade sociale strukturer, retfærdighed, demokrati og velfærd, er kvaliteter, der gennem tiden er udviklet i denne del af verden og disse er langt mere typisk nordiske. I Nordisk Ungdoms agenda står der helt tydeligt, at de ikke deltager på den parlamentariske arena men at de i stedet arbejder på at gøre samfundet bedre. Sammen med andre “statements” på deres hjemmeside er det totale fravær af forståelse for, hvilke værdier man som medborger nyder godt af i vores moderne verden. 

Som hændelse var uroen omkring prideparaden ikke noget særligt og heldigvis kom ingen til skade. Til gengæld er retorikken og begrebsforvirringen alvorlig nok. Fordi denne retorik er rettet mod de emotionelt og intellektuelt svageste, dem der føler sig forbigået og forladt, dem der ikke fik den støtte og den respekt som de havde behov for og dem, der er vrede over at andre tager magten over deres liv. Vores moderne samfund glemmer til tider, at det, at kunne tage hånd om de svageste, det, at kunne forstå og rumme forskelligheder og det, at kunne være sammen om at deltage i de demokratiske processer, er nogle af de allervigtigste kriterier for et bæredygtigt samfund og en meningsfuld tilværelse.

Her på “Fredens Øer”, Åland, er samfundets flade struktur et rigtigt godt eksempel på det nordiske værdisæt. Disse værdier kommer ikke ud af ingenting men er opstået som et resultat af social ansvarlighed, respekt for andres værdier og levevis, det meningsfulde og frugtbare i, at vi er ligestillede og det, at vi har, ikke bare retten til, men også muligheden for, at ytre os. 

Det nordiske kultursamarbejde spiller i den sammenhæng en vigtig rolle og vi arbejder til stadighed for, at foreninger som “Nordisk Ungdom” og andre af den slags foreninger, har ret til at udtrykke sig som ligeværdige medborgere med forankring i fælles grundlovssikrede rettigheder. Ved at benytte sig af vold taber de ikke bare troværdighed men muligheden for, at blive betragtet ligeværdige deltagere.Det nordiske kultursamarbejde og de aktiviteter vi daglig involverer os i, er i sig selv ikke nødvendigvis særligt betydningsfulde, men ser man arbejdet i sin helhed, er det efter min bedste overbevisning et af de vigtigste redskaber i udviklingen og styrkelsen af vores nordiske fællesskab. 

Jeg talte for nylig med en ældre herre som fortalte om sin fortid som rederiejer og kaptajn. Han spurgte direkte om hvad det var vi på NIPÅ havde gang i? Efter en længere palaver om netop vores aktiviteter stillede han spørgsmålet om, hvorfor jeg mente at vi skulle modtage (og betale for) at flygtninge fik en bedre tilværelse her på Åland end i deres hjemland. Det gik op for mig at han helt havde glemt, hvorfra han i sin tid selv havde evnet at tilegne sig sin egen rigdom, succes og position i samfundet. Netop gennem udveksling af varer og værdier. Han, som havde rejst jorden rundt med sine skibe, handlet og udvekslet værdier. Han, som blev modtaget med åbenhed og respekt i eksotiske egne og fotograferet på fremmed grund med et utal af repræsentanter for fremmede landes befolkning. Han som nu, sent i livet, åbenbart helt har glemt, at det er evnen til at udveksle, bytte, dele og lære af hinanden, der er kilden til egentlig rigdom. Ikke bare i form af ussel mammon, men også i sjælen, som menneske. 

Derfor er vores nordiske kultursamarbejde vigtigt - så vi til stadighed sikrer, at vi kan lære nyt, at vi kan berige hinanden, og at vi er rummelige nok til at forstå hinandens forskelligheder. Nogle nordiske børn har lidt mere behov for støtte og kærlighed end andre.

Jacob Mangwana Haagendal
Direktør, Nordens Institut på Åland