Kultur er i dag mere vigtig end nogensinde

De seneste år er debatterne om integration, ressesion, arbejdsløshed, velfærd mv. blevet barskere i tonen og synker til tider til et umenneskeligt lavpunkt. En nødhjælpsarbejder udtrykte det således for år tilbage: ”Det, at arbejde i en flygtningelejr med folk uden hus og hjem, med sygdom og død som daglige gæster, var ikke det værste. Det værste var fravær af kultur. Der er en hårfin grænse for hvornår menneskers dyriske adfærd kommer op til overfladen. Fraværet af kultur gør os umenneskelige”

Politisk interesse har kulturen også fået mere af de senere år. I takt med, at vores samfund bliver mere multikulturelt, får kulturen nye roller, der var utænkelige for 20 – 30 år siden. Vi taler om integration og om interkulturalitet i samfundet. Vi taler om dem, der kommer ”udefra”. De fremmede. Vi taler sågar om det fremmede. Alt det vi ikke kender eller kan forstå.

I den moderne politiske virkelighed interesserer man sig for at kunne dokumentere hvad vi vinder ved at satse mere på kultur som et integrations- og lærings/dannelses- redskab. Satse på kultur som en vej til øget velfærd.  I Danmark er f.eks. Statens Museum For Kunst stærkt engageret i et kunst/sprog læringsprojekt, hvor man benytter sig af kunsten og kulturen som redskab til at formidle læring til fremmedsprogede. Dette er bare et af mange eksempler, at kunst og kultur er på vej ind i andre rammer end tidligere.

Vi er i hele Norden blevet mere fokuserede på, at udforske gevinsterne ved at satse på kultur som et af de redskaber, der kan hjælpe os med at bygge en holdbar og bæredygtig fremtid. Vi taler om hvordan vi kan måle effekterne af kulturoplevelser og effekterne af kulturel interesse og engagement. Samtidig med en øget nysgerrighed efter at vide mere om virkningerne af kulturforbrug og engagement, har den pragmatik, der styrer det karrierepolitiske liv, også sat sit præg på vores virkelighed. Ikke bare skal vi måle kulturel merværdi, men i høj grad også sætte ord på hvilken nytte vi, som samfund, som borger og som menneske får ud af at interessere os for kultur.

Det beriger selvsagt at beskrive hvad det egentlig er vi gør som kulturinstitution og hvilke forventninger vi har til vores ”resultater”. Vi får sat ord på noget og vi får skabt fælles sproglige konstruktioner om det at bruge kultur og det at opleve andre kulturer.

Den daværende kulturminister Julius Bomholdt lagde grunden til den danske kulturpolitiks vigtigste mekanisme, armslængdeprincippet, med ordene ”nok støtte, men ikke styre” og dette princip har holdt sig helt til i dag.
Med en øget politisk og økonomisk interesse er jeg desværre stærkt i tvivl om dette armslængdeprincip kommer til at holde i fremtiden. Der er tendenser til politisk at ville kontrollere kunst og kulturpområdet. Danmark har f.eks. navngivet embedsorganet under Kulturministeriet ”Kulturstyrelsen”. Hvis vi vælger at gå efter politisk definerede målbare resultater tror jeg desværre ikke vi får de ønskede resultater at se. Præcis som i kvantefysikken, hvor det at måle på et objekt vil påvirke dette, så er det også det der kan ske hvis vi forsøger at måle direkte på effekter af kulturbrug. Effekterne af et stærkt kulturelt engagement i samfundet kommer til udtryk på mange andre områder, der ikke direkte kan henføres til brug af kultur. Når man fra statslig side benytter sig af kultur i integrationssammenhæng viser det netop, at vi godt er klar over, at kunst og kultur kan noget og kan noget mere. Noget vi ikke lige kan måle eller sætte ord på.

Ole Fogh Kirkeby, en af mine ”guruer”, har om begivenheden sagt at den er sin egen og kan først bagefter betydningstilskrives. Det siger rigtig meget om hvad vi til dagligt arbejder med på NIPÅ. Ikke at vi ikke ved hvad vi gør og ejheller at vi arbejder i blinde. Men det siger noget om, hvor vigtigt det er at kultur er noget vi deler og allesammen tager ejerskab over. Kultur er ikke noget fremmed eller noget der er finere end andet her i livet men vores samfunds fælleseje. Kultur er dit, mit, de andres og vores og måden vi oplever verden på.

Jeg er nysgerrig efter at vide mere om, hvad NIPÅ betyder for os her på Åland?

Hvad kan vi gøre bedre og hvordan når vi ud til flere borgere? Hvad betyder NIPÅ for dig og hvad betyder Norden og nordisk kultur for dig her på Åland? Hvis du har noget på hjerte eller har lyst til at kommentere mit indlæg vil jeg være meget taknemmelig hvis du sender mig en mail på adressen jacob.haagendal(a)nipa.ax

Rigtigt godt kultur-nytår!

Jacob Mangwana Haagendal
Direktør, Nordens Institut på Åland